4.7. Overtrædelse og fortolkning af tjenestemandsaftaler

4.7.1. Tjenestemandsretten

Spørgsmål om overtrædelse eller fortolkning af aftaler på tjenestemandsområdet - herunder hovedaftaler - afgøres af Tjenestemandsretten, jf. Lbekg. 511 18/5 2011 om tjenestemænd (tjenestemandsloven) § 53, stk. 1, nr. 1.

Tjenestemandsretten behandler desuden tvister om bestemmelser, som træder i stedet for aftaler, dvs. bestemmelser om løn- og andre ansættelsesvilkår, som i medfør af TL §§ 46-47 er fastsat ved lov eller ensidigt af Finansministeriet, fordi der ikke har kunnet opnås enighed om at indgå aftale.

Tjenestemandsretten er derimod ikke kompetent for så vidt angår bestemmelser om ansættelsesvilkår, som der ikke kan indgås aftale om, herunder lovbestemte ansættelsesvilkår, fx tjenestemandspension, uanset om disse er fastsat efter forudgående forhandling med centralorganisationerne. Sådanne sager er undergivet de almindelige domstoles kompetence.

4.7.2. Forhandling

Udgangspunktet for fortolkning af tjenestemandsaftaler er - som på overenskomstområdet - at klarlægge, hvad parterne har været enige om ved aftalens indgåelse.

Lokal uenighed om forståelsen af en aftale bør derfor i første omgang forelægges for Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, idet Finansministeriet som aftalepart har det mest indgående kendskab til forudsætningerne for og omstændighederne i forbindelse med aftalens tilblivelse.

Også i tilfælde, hvor et andet ministerium/styrelse efter bemyndigelse har indgået aftalen, bør fortolkningstvister forelægges for Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, bl.a. under hensyn til den eventuelle sammenhæng med og konsekvenser for andre aftaler på tjenestemandsområdet.

Lykkes det ikke ved Finansministeriets mellemkomst, herunder ved forhandlinger med den/de berørte centralorganisation(er), at nå til enighed om fortolkningen, kan den forurettede part indbringe sagen for Tjenestemandsretten.

4.7.3. Påtaleret

Sager kan indbringes for Tjenestemandsretten af en eller flere af de centralorganisationer, der er part i bekg. 515 28/11 1969 af hovedaftale i henhold til lov nr. 291 af 18. juni 1969 om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken (hovedaftalen af 1969), og af finansministeren eller den enkelte minister efter forhandling med finansministeren.

Sager kan kun anlægges mod en eller flere centralorganisationer eller finansministeren.

En tjenestemand kan ikke indbringe en sag for Tjenestemandsretten.

Sager, der hører under Tjenestemandsretten, kan ikke indbringes for de almindelige domstole. En tjenestemand kan dog anlægge sag ved de almindelige domstole om overtrædelse og fortolkning af aftaler og af bestemmelser, der træder i stedet for aftaler, jf. afsnit 4.7.1, når vedkommende centralorganisation har afslået at indbringe sagen for Tjenestemandsretten. Sådanne sager skal anlægges inden 6 måneder efter, at tjenestemanden har modtaget meddelelse om den endelige administrative afgørelse, eller sagen er afvist af centralorganisationen eller Tjenestemandsretten.

For så vidt angår sagsforløbet ved Tjenestemandsretten henvises til TL kapitel 12.

4.7.4. Afgørelse/sanktioner

Staten og centralorganisationerne kan af Tjenestemandsretten - alt efter de nedlagte påstande - ikendes bod for overtrædelse af en aftale eller bestemmelser, der træder i stedet herfor. Boden tilfalder den, der har anlagt sagen. Bod, der skal betales af staten, udredes af vedkommende ministerium.

Parterne kan under sagens behandling ved retten indgå et indenretligt forlig, der kan fuldbyrdes efter retsplejelovens regler.

Tjenestemandsrettens afgørelser er bindende og kan ikke indbringes for anden retsinstans.