17.1. Erhvervsuddannelseselever

17.1.1. Erhvervsuddannelsesloven

Elever, der gennemgår en erhvervsuddannelse, er omfattet af  Lbekg. 956 21/06 2022 om erhvervsuddannelser.

Erhvervsuddannelserne tilrettelægges således, at der veksles mellem skoleundervisning og praktikuddannelse i en eller flere virksomheder. Til hver enkelt uddannelse er der udarbejdet en bekendtgørelse, hvor uddannelsens formål, varighed, opbygning og indhold samt fordelingen af skoleundervisning og praktikuddannelse er beskrevet. For hver uddannelse er der nedsat et fagligt udvalg, se afsnit 17.1.10.

Praktik- og skoleperioderne skal ses som en helhed. Praktikvirksomheden skal tilrettelægge det samlede uddannelsesforløb for eleven således, at praktikuddannelsen understøtter og supplerer skoleundervisningen.

Den samlede uddannelsestid fremgår af reglerne om uddannelsen og er normalt ikke over 4 år. Uddannelsen kan indledes enten på skole eller ved det praktiksted, som eleven indgår uddannelsesaftale med.

Elever, som vælger skolevejen, starter med en skoleperiode og indgår derefter en uddannelsesaftale, som dækker den praktikperiode og de resterende skoleperioder, der er fastsat for faget.

Elever, som vælger praktikvejen, starter med en uddannelsesaftale, som dækker forløbet af såvel den teoretiske som den praktiske uddannelse.

17.1.2. Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB)

Alle arbejdsgivere er omfattet af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB). Det betyder bl.a., at offentlige arbejdsgivere både er bidragspligtige og berettigede til at modtage tilskud og refusioner fra ordningen. Der henvises til Lbekg. 1401 11/10 2022 om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og AUB's udbetalingsregler mv.

Arbejdsgiverbidraget beregnes og opkræves samlet kvartalsvis af AUB på grundlag af de samlede ATP-bidrag.

AUB yder efter lovens § 4 lønrefusion til arbejdsgivere, der udbetaler løn under skoleophold til elever på erhvervsuddannelse og andre uddannelser. Refusion ydes ikke, hvis eleven som et led i skoleopholdene udfører produktivt arbejde for arbejdsgiveren, der modsvarer den udbetalte løn.

Der anvendes to forskellige lønrefusionssatser, afhængig af hvornår uddannelsesaftalen er indgået.

Refusionen ydes dog ikke med mere end den udbetalte elevløn.

Den særlige sats for voksenelever gælder alene for elever, der ved uddannelsesaftalens start er fyldt 25 år, og hvor betingelserne vedrørende løn mv. i AUB's regler er opfyldt.

Der henvises i den forbindelse generelt til ATP’s hjemmeside.

Vedrørende befordringsgodtgørelse henvises til afsnit 17.1.7.4.

17.1.3. Praktikpladsafhængigt AUB-bidrag

Siden den 1. januar 2018 har alle arbejdsgivere på hele arbejdsmarkedet været omfattet af praktikplads-AUB ordningen, som blev indført ved Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark. Ordningen betyder, at der er indført et måltal for det årlige antal praktikpladser på den enkelte arbejdsplads.

Du kan læse mere om praktikpladsafhængigt AUB på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside.

17.1.4. Godkendte praktikvirksomheder

For at kunne ansætte og uddanne elever skal virksomheden være godkendt som praktiksted for uddannelsen. Godkendelsen har til formål at sikre, at uddannelse sker i virksomheder med opgaver, udstyr og viden, som giver eleverne en tilstrækkelig og kvalificeret praktisk uddannelse.

Statslige institutioner, der ikke tidligere har haft elever, eller som ønsker at blive godkendt inden for et nyt uddannelsesområde, kan kontakte den lokale erhvervsskole for en nærmere orientering om ansøgning og godkendelse.

17.1.5. Uddannelsesaftalen

Der indgås en uddannelsesaftale som grundlag for elevforholdet. Der findes forskellige typer af uddannelsesaftaler

• den almindelige aftale
• ny mesterlære
• kombinationsaftale
• kort uddannelsesaftale
• delaftale

Den almindelige uddannelsesaftale er den mest udbredte og velkendte. Aftalen omfatter hele praktik- og skoleforløbet. Praktikvirksomheden har det juridiske, økonomiske og uddannelsesmæssige ansvar for eleven i hele aftaleperioden. Eleven ansættes i praktikvirksomheden med elevløn.

Den ny mesterlære er en aftaletype, der er indført for at tilgodese de praktisk orienterede unge. Hele - eller næsten hele - det første år af uddannelsesaftalen gennemføres som praktisk oplæring i virksomheden og træder i stedet for grundforløbet på skole, som de andre elever skal gennemføre. Praktikvirksomheden har det juridiske, økonomiske og uddannelsesmæssige ansvar for eleven i hele aftaleperioden. Eleven ansættes i praktikvirksomheden med elevløn.

I en kombinationsaftale indgår eleven aftaler med to eller flere praktikvirksomheder, så delaftalerne tilsammen omfatter hele uddannelsen og de dertilhørende skoleophold. Ved indgåelse af aftalerne fastlægger praktikvirksomhederne, hvilke perioder eleven er tilknyttet den enkelte virksomhed. Det kan foregå på flere måder: Eleven kan enten tilbringe praktiktiden skiftevis i to eller flere praktikvirksomheder i perioder på fx et halvt år ad gangen eller i et forløb, hvor praktikvirksomhedernes uddannelsesaftaler med eleven afløser hinanden i et fortløbende praktikforløb. Praktikvirksomhederne har det juridiske, økonomiske og uddannelsesmæssige ansvar for eleven i hver deres aftaleperiode. Det er et krav, at alle aftaler skal være på plads og dække hele uddannelsesforløbet, inden den første aftaleperiode begynder.

En kort uddannelsesaftale er velegnet for praktikvirksomheder, som er godkendt til at varetage en hel uddannelse, men som ikke kan påtage sig et helt uddannelsesforløb. Aftalen skal indeholde mindst én praktikperiode og ét skoleophold, men kan altid forlænges eller omdannes til en almindelig aftale, gældende for resten af uddannelsen. Praktikvirksomheden har kun det juridiske, økonomiske og uddannelsesmæssige ansvar for eleven i sin egen aftaleperiode. Efter påbegyndelse af yderligere en kort uddannelsesaftale har eleven ret til at blive optaget på næste skoleperiode. Begynder eleven efter afslutning af en kort uddannelsesaftale ikke på en ny aftale, har den pågældende ret til optagelse i skolepraktik, hvis den valgte uddannelse udbydes med skolepraktik, og hvis eleven opfylder kriterierne.

En delaftale er en uddannelsesaftale om delvis praktikuddannelse. I modsætning til de andre aftaler, er der ikke noget skoleophold for eleven i aftaleperioden. Praktikvirksomheden skal kun uddanne eleven i én enkelt praktikperiode eller i en del af praktikperioden. Aftalen laves mellem eleven og praktikvirksomheden samt efter aftale med elevens erhvervsskole.

Se mere om de forskellige uddannelsesaftaler på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside.

En uddannelsesaftale skal være skriftlig og underskrevet senest ved aftaleforholdets begyndelse. Aftalen indgås på en blanket, der er godkendt af Børne- og Undervisningsministeriet. Aftaleperioden skal omfatte de skole- og praktikophold, der hører til uddannelsen. Hvis eleven er under 18 år, skal der indhentes samtykke fra forældremyndighedens indehaver.

Blanket til uddannelsesaftale fås hos erhvervsskolen. Erhvervsskolen vejleder i forbindelse med aftaleindgåelsen.

Straks efter at aftalen er indgået, sender praktikvirksomheden aftalen til den erhvervsskole, som eleven skal gå på. Her bliver aftalen registreret og godkendt.

17.1.6. Løn og pension

I hele aftaleperioden - under såvel skole- som praktikopholdene - yder praktikvirksomheden eleven overenskomstmæssig elevløn.

Om mulighederne for refusion fra AUB af løn ydet under elevers skoleophold, se afsnit 17.1.2.

Reglerne om løn til erhvervsuddannelseselever er normalt fastlagt ved overenskomst/organisationsaftale.

For voksenelever, dvs. elever som er fyldt 25 år ved uddannelsens start, kan der være fastsat en særlig løn. Det gælder bl.a. for kontorelever ifølge organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere og for håndværkselever ifølge organisationsaftalen for håndværkere og teknikere. Elever, der fylder 25 år i løbet af uddannelsesforløbet, overgår ikke til aflønning som voksenelev.

Allerede ansatte, der tager en erhvervsuddannelse som led i opkvalificering til faglært, omfattes af en uddannelsesaftale i henhold til erhvervsuddannelsesloven og er dermed at betragte som elever/voksenelever.

Hvis der fx ønskes opkvalificering af en rengøringsassistent til serviceassistent eller af en pedelmedhjælper til ejendomsservicetekniker, må medarbejderen i uddannelsesperioden overgå til de aftalte løn- og ansættelsesvilkår, der gælder for elever/voksenelever i den relevante organisationsaftale. Der er således tale om en ny ansættelse som elev i henhold til erhvervsuddannelsesloven, hvilket indebærer, at tidligere aftalte lokale tillæg bortfalder. Der er mulighed for at aftale lokale tillæg til den overenskomstmæssige elev-/voksenelevløn.

Når den pågældende er færdiguddannet i henhold til uddannelsesaftalen, er personen faglært og skal indplaceres i den relevante løngruppe for den pågældende uddannelse, hvis uddannelsen er en relevant forudsætning for varetagelsen af den pågældende stilling. Der er igen tale om en ny ansættelse, hvilket indebærer, at tidligere aftalte tillæg bortfalder, men at der er mulighed for lokalt at aftale nye tillæg. Den ansatte skal tillige have et nyt ansættelsesbevis.

For elever, der aflønnes med en procentdel af et skalatrin, og som opfylder Skm. cirk. 30/03 2022 om fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomstens) kriterier for indbetaling af pensionsbidrag, beregnes den pensionsgivende løn således, at den pensionsgivende løn for det skalatrin, de aflønnes efter, reduceres med et beløb svarende til det tidligere dyrtidstillæg inkl. procentregulering heraf. Resultatet multipliceres med aflønningsprocenten, og beløbet svarende til det tidligere dyrtidstillæg inkl. procentregulering, lægges til på ny.

Elever har ret til tjenestefrihed med løn ved deltagelse i session (Forsvarets dag).

17.1.7. Øvrige ansættelsesvilkår

17.1.7.1. Ferie

For elever omfattet af erhvervsuddannelsesloven gælder ferielovens regler. Eleverne er desuden omfattet af Skm. cirk. 18/12 2019 om ferie (ferieaftale).

Efter Lbekg. 230 12/2 2021 om ferie (ferieloven) har en elev ret til betalt ferie i 25 dage i første og andet hele ferieår, efter at ansættelsesforholdet er begyndt. Der henvises til afsnit 2.3.6, 5.6, 5.7.3 og 7.2.3 i Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og centralorganisationernes ferievejledning.

Opmærksomheden henledes på, at elever er omfattet af både ferielovens regler om samtidighed og ferielovens regler om tildeling af ferie til elever. Elever optjener således feriedage på lige fod med øvrige medarbejdere parallelt med de tildelte feriedage. Der skal derfor føres to ferieregnskaber for elever for henholdsvis den optjente og den tildelte ferie. Afholdt ferie skal dog fratrækkes i begge regnskaber, og ved fratræden afregnes alene de optjente feriedage, der ikke er afviklet. Elever kan dermed i ét ferieår alene afholde (op til) 25 feriedage.

Elever er derudover omfattet af ferieaftalens regler.

17.1.7.2. Sygdom

Elevers rettigheder i forbindelse med sygdom fremgår af overenskomsten.

Praktikvirksomheden bør ved praktikperiodens start vejlede eleven med hensyn til de nærmere regler om sygemelding, raskmelding og lægeerklæring i forbindelse med sygefravær.

Elever har pligt til på første sygedag ved arbejdstids begyndelse at give praktikvirksomheden meddelelse om fraværet. Det gælder også ved sygefravær under skoleophold.

17.1.7.3. Barsel og adoption

Elevers rettigheder i forbindelse med barsel og adoption fremgår af barselsloven samt af overenskomsten. Det vil for elever inden for CFU-området sige Skm. cirk. 18/05 2021 om aftale om barsel, adoption og omsorgsdage.

17.1.7.4. Befordring, bøger og skoleophold

Finansministeriet har med centralorganisationerne aftalt regler om befordringsgodtgørelse.

Efter praktikstedets forudgående godkendelse af befordringsform ydes befordringsgodtgørelse (enten de faktiske udgifter eller - hvis elevens anvendelse af eget befordringsmiddel godkendes - en godtgørelse) til elever, for hvem den nærmeste vej fra bopæl/indkvarteringssted/lærested til skole og tilbage udgør mindst 24 km.

Kilometergodtgørelsen til elever, der benytter eget transportmiddel, reguleres i overensstemmelse med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings sats for befordringsgodtgørelse til ledige medlemmer af en A-kasse, der ansættes med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere. Den aktuelle sats fremgår af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)’s hjemmeside.

Praktikstedet har ret til tilskud til de afholdte befordringsudgifter fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB). Tilskuddet beregnes på grundlag af de afholdte udgifter, dog højst af udgifterne til billigste befordring med offentlige transportmidler. Tilskuddet kan maksimalt udgøre 80 pct. af dette beregningsgrundlag.

Praktikstedet skal refundere erhvervsuddannelseselevers udgifter til

• bøger og andet undervisningsmateriale, der ikke udleveres af erhvervsskolen; det forudsættes, at erhvervsskolen attesterer regningen
• den betaling for kost og logi, der er fastsat af skolehjemmet/erhvervsskolen.

17.1.7.5. Tjenesterejse

Elever på tjenesterejse er omfattet af de almindelige regler om tjenesterejser, se herom i PAV kap. 21.

17.1.7.6. Skatteforhold

Der er indført skattefrihed for visse ydelser, der som led i et ansættelsesophold betales af arbejdsgiveren. Skattefriheden omfatter bl.a. de tilfælde, hvor praktikstedet refunderer elevens udgifter eller udbetaler befordringsgodtgørelse for brug af egen bil eller motorcykel, se afsnit 17.1.7.4.

17.1.7.7. Prøvetid

De første 3 måneder af praktiktiden er gensidig prøvetid, og hver af parterne kan i denne periode ophæve uddannelsesaftalen uden varsel og uden angivelse af grund, jf. § 60, stk. 2, i  lov om erhvervsuddannelser. Se dog afsnit 17.1.8.1 vedrørende ligebehandlingsloven. Praktikvirksomheden skal straks sende meddelelsen om ophævelsen til elevens skole til registrering. Blanketter til meddelelse om ophævelse af uddannelsesaftale fås på erhvervsskolen.

Hvis en elev er fraværende fra praktikvirksomheden i mere end sammenlagt 1 måned af prøvetiden, forlænges denne svarende til fraværsperioden. Dette gælder ved fravær på grund af sygdom, supplerende skoleundervisning, graviditet, barsel eller adoption samt ved nedsat arbejdstid eller arbejdsfrihed på grund af særlige forhold.

Om ophævelse af uddannelsesaftalen efter prøvetidens udløb se afsnit 17.1.8.1.

17.1.7.8. Forlængelse af uddannelsesperiode

Praktikvirksomheden og eleven kan aftale, at uddannelsestiden forlænges med et bestemt tidsrum, hvis eleven

a. på grund af sygdom har været fraværende fra praktikvirksomheden i mere end 10 pct. af den uddannelsestid, der er fastlagt i uddannelsesaftale,

b. på grund af supplerende skoleundervisning har været fraværende fra praktikvirksomheden,

c. på grund af orlov i forbindelse med graviditet, barsel eller adoption har været fraværende fra praktikvirksomheden, eller

d. har haft nedsat arbejdstid eller arbejdsfrihed i praktikvirksomheden som følge af særlige forhold

Forlængelse med mere end fraværsperioden kræver det faglige udvalgs godkendelse.

Højesteret har den 21. januar 2015 (UfR 2015.1318 H) fastslået, at en elev, der bliver gravid, og som påbegynder en barselsorlov, inden uddannelsesaftalen er udløbet, kan kræve, at aftalen forlænges i nødvendigt omfang.

Hvor andre særlige forhold taler derfor, kan det faglige udvalg træffe afgørelse om forlængelse eller afkortning af aftaleperioden. Det faglige udvalg forudsætter normalt, at praktikvirksomheden og eleven er enige om at forlænge eller afkorte aftaleperioden, herunder enige om begrundelsen.

Det faglige udvalgs godkendelse kan indhentes enten direkte hos udvalget eller via elevens skole.

Der indgås en tillægsaftale om forlængelsen/forkortelsen.

Erhvervsskolerne udleverer blanket til brug for oprettelse af tillægsaftale.

Praktikvirksomheden skal straks sende tillægsaftalen til den erhvervsskole, hvor eleven er tilmeldt til skoleundervisning, til registrering og godkendelse.

17.1.8. Uoverensstemmelser

17.1.8.1. Opsigelse og ophævelse af uddannelsesaftale

I prøvetiden (3 mdr.) kan hver af parterne opsige uddannelsesaftalen uden varsel og uden angivelse af grund, se afsnit 17.1.7.7.

Hvis eleven er gravid, er hun imidlertid beskyttet af Lbekg. 645 8/6 2011 om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven). Det påhviler derfor ansættelsesmyndigheden at godtgøre, at opsigelsen ikke er begrundet i graviditeten.

Efter prøvetidens udløb kan uddannelsesaftalen ikke opsiges ensidigt af aftalens parter. Hvis eleven ikke er myndig, kræves samtykke fra forældremyndighedens indehaver.

Dog kan aftalen ophæves, hvis en af parterne i væsentlig grad misligholder sine forpligtelser/aftaler, eller hvis en væsentlig forudsætning for aftaleindgåelsen viser sig at være urigtig eller senere brister, jf. § 61 i lov om erhvervsuddannelser. Det forudsættes, at ophævelse sker inden 1 måned efter, at den hævende part har fået kendskab til eller burde have fået kendskab til den omstændighed, som begrunder ophævelsen.

Er parterne ikke enige om, at aftalen er misligholdt eller forudsætningerne er bristet, foreligger en uoverensstemmelse, som det faglige udvalg skal underrettes om, jf. § 63 i lov om erhvervsuddannelser.

Erhvervsskolerne udleverer blanket til brug for meddelelse om ophævelse af en uddannelsesaftale. Blanketten skal indsendes til den erhvervsskole, hvor eleven er tilmeldt til undervisning.

17.1.8.2. Bortfald

Udelukkes en elev fra skoleundervisning, bortfalder uddannelsesaftalen, jf. §§ 50 og 63 i lov om erhvervsuddannelser. 

17.1.9. Uddannelsesbevis

Ved uddannelsens afslutning udfærdiges et uddannelsesbevis på grundlag af praktikerklæring og skolebevis.

For uddannelser, der ikke omfatter en svendeprøve, fremgår det af de enkelte uddannelsesbekendtgørelser, om uddannelsesbeviset udstedes af skolen eller af det faglige udvalg.

Hvis uddannelsen omfatter en svendeprøve, skal denne være bestået, før uddannelsesbeviset kan udstedes. Beviset udstedes af det faglige udvalg.

17.1.10. Det faglige udvalg

De faglige udvalg er paritetisk sammensat af repræsentanter for de relevante arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer. Udvalgenes sammensætning og opgaver fremgår af lov om erhvervsuddannelser med tilhørende bekendtgørelser.

I relation til praktikstederne har de faglige udvalg bl.a. til opgave at

• godkende praktikvirksomheder
• godkende ændringer i eller tilføjelser til uddannelsesaftalerne
• godkende eventuel forlængelse af praktiktiden
• udstede uddannelsesbevis ved gennemført erhvervsuddannelse
• være forligsinstans mellem praktikvirksomhed og elev.

17.1.11. Tvivlsspørgsmål

Spørgsmål vedrørende praktikuddannelsen kan rettes til vedkommende faglige udvalg. Spørgsmål vedrørende overenskomstmæssige forhold kan rettes til Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.