26.3.1. Generelt

På overenskomstområdet kan der ydes tjenestefrihed, i det omfang der er hjemmel til det i de enkelte overenskomster mv.

I fællesoverenskomsterne og akademikeroverenskomsten er bestemmelserne udformet således, at der kan gives tjenestefrihed uden løn i tilfælde, hvor det ikke strider mod ansættelsesmyndighedens interesse.

Som eksempel på situationer, hvor tjenestefrihed kan stride mod ansættelsesmyndighedens interesse, kan nævnes tilfælde, hvor en medarbejder ikke eller kun vanskeligt lader sig erstatte, fordi den pågældende varetager specielle eller særligt kvalificerede funktioner.

Der er normalt ikke hjemmel til at give tjenestefrihed med løn, jf. dog nedenfor om tjenestefrihed til visse særlige formål. For så vidt angår spørgsmålet om lønanciennitet henvises til PAV kap. 16.

Vedrørende optjening af ferie henvises til PAV kap. 23.

Ansøgninger om tjenestefrihed behandles og afgøres af ansættelsesmyndigheden. Et evt. afslag på en anmodning om tjenestefrihed anses som udgangspunkt for at være en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Forvaltningslovens regler om bl.a. partshøring og skriftlig begrundelse for afslaget skal derfor iagttages. Der henvises til PAV kap. 9.

For så vidt angår anmodninger om tjenestefrihed der hviler på aftaleretligt grundlag, dvs. hvor forudsætningen er indgåelse af en aftale om tjenestefrihed mellem arbejdsgiver og den ansatte, vil arbejdsgivers meddelelse om ikke at ville indgå en sådan aftale, ikke være en afgørelse i forvaltningslovens forstand, jf. FOU 2001.290.

Det er normalt ansættelsesmyndighedens ansvar, at der er en stilling ledig til den pågældende ved tjenestefrihedens ophør. Vedrørende muligheden for at afskedige en ansat, der har tjenestefrihed, henvises til PAV kap. 31.

Ansatte, der under tjenestefrihed har ansættelse i Grønland eller på Færøerne, bør normalt ikke afskediges i tjenestefrihedsperioden eller eventuelt kun således, at opsigelsesvarslet først regnes fra tjenestefrihedsperiodens udløb.