36.5.6. Forældelse af rentekrav

Krav på betaling af renter er som udgangspunkt undergivet selvstændig forældelse efter de almindelige regler i forældelsesloven, jf. afsnit 36.4. Krav på betaling af renter er således som udgangspunkt omfattet af den almindelige forældelsesfrist på 3 år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1. Dette gælder, selv om hovedfordringen er omfattet af den 5-årige forældelsesfrist for fordringer, som støttes på aftale om udførelse af arbejde som led i et ansættelsesforhold, jf. forældelseslovens § 4.

Krav på betaling af renter er endvidere underlagt en accessorisk forældelse efter forældelseslovens § 23, stk. 2, hvorefter krav på renter bortfalder ved forældelse af hovedfordringen, jf. afsnit 36.4.2. Dette gælder, selv om rentekravet ikke selvstændigt ville være forældet på dette tidspunkt.

Forældelsesfristerne for krav på betaling af renter regnes normalt fra det tidligste tidspunkt, til hvilket der kunne kræves betaling, jf. afsnit 36.4.1. Idet morarenter i almindelighed forfalder dag for dag, efterhånden som de påløber, skal forældelsesfristen beregnes hver dag for sig, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1.

Forældelse kan efter forældelseslovens § 15 afbrydes ved skyldnerens erkendelse af sin forpligtelse, jf. afsnit 36.4.1.2. Det må i tilfælde af skyldnerens erkendelse selvstændigt afgøres, om skylderkendelsen kun omfatter hovedstolen, eller om den også omfatter påløbne renter. Erkendelsen skal således særskilt omfatte kravet på renter.