10.11. Censorvederlag
Censorvederlag ydes til beskikkede eller særligt tilkaldte censorer, jf. Fmst. cirk. 17/1 2001 om timelønnet undervisning samt cirkulære om censorvederlag:
- Ved skriftlige eksaminer.
- Ved mundtlige eksaminer ved universiteter, højere uddannelsesinstitutioner samt i visse tilfælde ved lærer- og pædagogseminarier og ved diplomingeniør- og eksportingeniøruddannelserne.
- Ved mundtlige eksaminer inden for andre undervisningsområder, medmindre den pågældende har ansættelse som lærer inden for undervisningsområdet.
Ved tilrettelæggelse af censorvirksomhed skal det tilstræbes, at der så vidt muligt ikke tillægges den enkelte censor mere end 125 censortimer pr. semester/halvår.
De aktuelle satser fremgår af Medarbejder- og Kompetencestyrelsens lønoversigt.