10.13.7. Varetagelse af hverv i ikke-statslige organer mv.
Hvis ikke-statslige organer yder betaling til statsansatte, der varetager hvervet som led i deres ansættelsesforhold, skal det ikke-statslige organ indbetale beløbet direkte til ansættelsesmyndigheden. Det gælder betaling for hverv i såvel kollegiale som andre organer. Hvervet anses for varetaget som led i ansættelsesforholdet i staten, hvis den ansatte efter en ansættelsesretlig vurdering kunne have været pålagt at varetage hvervet som led i sit ansættelsesforhold.