16.3.1. Indledning

Den lønanciennitet, der ved ansættelsen fastsættes for en overenskomstansat, afhænger i vidt omfang af den enkelte overenskomsts bestemmelser. På nogle områder er beskæftigelse ved faget, fra det tidspunkt en uddannelse er afsluttet, afgørende, på andre områder beregnes lønancienniteten fra tidspunktet for ansættelsen ved den pågældende institution.

 

16.3.1.1. Fælles regelsæt om lønanciennitet mv.

Efter det fælles regelsæt om lønanciennitet, som blandt andet indgår i fællesoverenskomsterne og akademikeroverenskomsten, sker indplacering på 1. trin i den lønskala/det lønforløb, der er fastlagt i den pågældende organisationsaftale/overenskomst. For akademikere er lønforløbene afhængig af vedkommendes uddannelse.

Lønancienniteten regnes fra den 1. i ansættelsesmåneden og altid i hele måneder.

Eventuel relevant beskæftigelse i tjenestefrihedsperioder uden løn medregnes i lønancienniteten.

Hvis ansættelsen forudsætter en uddannelse, medregnes det tidsrum, hvori den pågældende har været beskæftiget med arbejde betinget af uddannelsen. Lønancienniteten kan dog tidligst regnes fra udgangen af den måned, hvori uddannelsen er afsluttet. Eventuel værnepligtstjeneste efter afsluttet uddannelse medregnes i lønancienniteten.

Ansættelsesmyndigheden har endvidere mulighed for i ganske særlige tilfælde yderligere at forhøje lønancienniteten, hvis en konkret vurdering af den ansattes tidligere arbejdsmæssige erfaringer mv. - set i relation til stillingen - giver grundlag herfor.

Hvis ansættelsen ikke forudsætter en uddannelse, kan ansættelsesmyndigheden forhøje lønancienniteten, når den pågældende forud for ansættelsen har erhvervet en særlig erfaring eller særlige kvalifikationer af betydning for arbejdet.

Muligheden for at forhøje lønancienniteten efter fællesoverenskomsterne gælder alene ved nyansættelser.

Deltidsbeskæftigede optjener fuld lønanciennitet ved en beskæftigelse på mindst 15 timer pr. uge i gennemsnit. Ved en beskæftigelse på mindre end 15 timer pr. uge i gennemsnit optjenes halv lønanciennitet.

Særligt vedrørende overenskomster på akademikerområdet

Efter en særlig regel i akademikeroverenskomsten, i overenskomsten for lærere og pædagogiske ledere ved gymnasieskoler mv. samt i overenskomsten for læger i staten kan ansættelsesmyndigheden både i forbindelse med ansættelsen og under ansættelsen - efter en konkret vurdering af den ansattes arbejdsmæssige erfaringer og kvalifikationer set i relation til stillingen - indplacere den pågældende højere på basislønskalaen, end ancienniteten tilsiger – et såkaldt ”hop på skalaen”.

For kandidater, der har opnået ph.d.-graden ved fuldførelse af det 3-årige ph.d.-forløb, medregnes de 3 år i ancienniteten ved ansættelsen. Ved eventuel forlængelse af ansættelsesperioden som ph.d.-studerende som følge af barsel/adoption, langvarig sygdom eller militærtjeneste tillægges der yderligere anciennitet svarende til denne forlængelse. Derimod kan der ikke tillægges anciennitet for forlængelse af ph.d.-studiet begrundet i andre forhold. For ph.d.-studerende, der ikke gennemfører uddannelsesforløbet, medregnes kun den periode, der af institutionen er godkendt i forbindelse med studieforløbet.

Ved ansættelse af akademikere i introduktionsstillinger medregnes lønanciennitet fra tidligere beskæftigelse ikke.

Ved efterfølgende ansættelse medregnes lønanciennitet optjent under ansættelse i introduktionsstillinger (tidligere akademisk praktikant) på lige fod med anden akademisk ansættelse.

Der er dog mulighed for at begrænse lønancienniteten ved efterfølgende ansættelse på normale overenskomstvilkår, således at tidligere optjent anciennitet ikke eller kun delvis tælles med. En sådan begrænsning i anciennitetsmedregningen skal aftales mellem ansættelsesmyndigheden og tillidsrepræsentanten.

16.3.1.2. Beskæftigelsesperioder i udlandet

Vedrørende forudgående beskæftigelsesperioder i udlandet henvises til afsnit 16.2.3.2.

16.3.1.3. Socialt kapitel mv.

Ved ansættelse i henhold til en lokal aftale om job på særlige vilkår afhænger medregning af lønanciennitet af den lokale aftale.

Ved ansættelse efter social- og arbejdsmarkedspolitiske støtteordninger vil der i mange tilfælde gælde en lønmæssig begrænsning.

Der henvises til PAV kap. 18, herunder gennemgangen af de enkelte ordninger i Vejledning om socialt kapitel i staten.

16.3.1.4. Fraværssituationer

Lønanciennitet optjenes i visse fraværsperioder, herunder

  • ferie og særlige feriedage
  • sygdom
  • barsels- og adoptionsorlov samt omsorgsdage
  • aftjening af værnepligt og orlov ved udsendelse af forsvaret til tjeneste i udlandet
  • pasning af alvorligt syge børn og slægtninge
  • fritstilling

16.3.1.5. Tjenestefrihed/orlov

I de tilfælde, hvor der ydes tjenestefrihed med løn, medregnes tjenestefrihedsperioden i lønancienniteten.

Tjenestefrihed uden løn er principielt ikke lønanciennitetsgivende. Eventuel relevant beskæftigelse i tjenestefrihedsperioden medregnes, i det omfang det fremgår af overenskomsten. Herudover er der adgang til at medregne visse former for ulønnet tjenestefrihed helt eller delvist, jf. PAV kap. 26.

16.3.1.6. Dokumentation

Oplysninger om uddannelsesbaggrund skal dokumenteres skriftligt i form af eksamens- eller uddannelsesbeviser. Hvis det undtagelsesvis ikke er muligt, eller hvis det er forbundet med uforholdsmæssigt besvær for den ansatte at fremskaffe sådan dokumentation, må ansættelsesmyndigheden kræve oplysningerne sandsynliggjort på anden vis, fx ved at den ansatte underskriver en erklæring på tro og love.

Tillæggelse af lønanciennitet på grundlag af tidligere beskæftigelse kræver tilsvarende dokumentation for beskæftigelsens art og omfang. Ansættelsesmyndigheden kan kræve skriftlig dokumentation, fx i form af erklæringer fra tidligere arbejdsgivere, men kan også vælge at basere sig på en tro-og-love-erklæring fra den ansatte.