Kapitel 16.
Lønanciennitet og jubilæumsanciennitet

Kapitlet beskriver reglerne i lønanciennitetsaftalen for tjenestemænd samt de generelle regler om lønanciennitet på overenskomstområdet, herunder visse særregler på akademiker- og kontorfunktionærområdet.

Kapitlet omhandler endvidere reglerne om jubilæumsgratiale.

16.1. Indledning

I dette kapitel gennemgås:

Reglerne for tjenestemænd gælder tilsvarende for ansatte på tjenestemandslignende vilkår, herunder i forbindelse med overgang mellem ansættelse på tjenestemandslignende vilkår og tjenestemandsansættelse.

16.2. Lønanciennitet for tjenestemænd

16.2.1. Regelgrundlag

Regler om lønanciennitet for tjenestemænd i staten baserer sig på det gamle lønsystem og er fastsat i Fmst. cirk. 16/7 1987 om lønanciennitet mv. for tjenestemænd i staten (Lønanciennitetscirkulæret). Herudover er der i medfør af § 58 i Lbekg. 18/5 2017 af lov om tjenestemænd (tjenestemandsloven) (TL) fastsat en række regler om medregning af tjenestefrihedsperioder i lønancienniteten, ligesom der i forbindelse med omklassificeringsaftaler o.l. kan være fastsat regler, som indebærer fravigelse af de generelt gældende lønanciennitetsregler. Lønanciennitetscirkulæret gælder ikke for personer, der ansættes i lærerstillinger i staten.

16.2.2. Lønsystemet

Lønanciennitetscirkulæret bygger på det lønsystem, der gælder for tjenestemænd. Dette system består af 43 lønrammer, og disse lønrammer omfatter i alt 56 skalatrin.

En lønramme består af et antal løntrin, dvs. 1., 2., 3. osv. Hvert løntrin i lønrammen svarer til ét af de ovennævnte skalatrin.

Som eksempel kan nævnes lønramme 20, der har 4 løntrin, nemlig skalatrin 25, 27, 29 og 31.

De fleste lønrammer overlapper hinanden, idet de har et eller flere fælles skalatrin. Fx svarer 2., 3. og 4. løntrin i lønramme 8 til 1., 2. og 3. løntrin i lønramme 9.

Til og med lønramme 32 består lønrammerne af flere løntrin/skalatrin.

Nedenfor er opstillet en skematisk oversigt over opbygningen af lønrammer i løntrin og skalatrin.

For hvert af de 56 skalatrin gælder en årsløn (månedsløn), der til og med skalatrin 41 er gradueret efter stedtillægsområder.

16.2.3. Indplacering i lønsystemet

Tjenestemandsstillinger omfattet af gammelt lønsystem er klassificeret i en bestemt lønramme, eventuelt et bestemt lønrammeforløb. Der kan tillige forekomme klassificeringer, der ikke dækker en fuld lønramme, idet ét eller flere løntrin overspringes.

16.2.3.1. Ansættelse af ikke-tidligere statsansatte

Ved første ansættelse som tjenestemand i staten sker indplacering normalt på 1. løntrin (1. skalatrin) i den lønramme, hvori stillingen er klassificeret.

Skønner den ansættende myndighed imidlertid, at den, der skal ansættes, har erhvervet særlig arbejdsmæssig erfaring eller særlige kvalifikationer af betydning for arbejdet i tjenestemandsstillingen ved arbejde uden for statstjenesten, kan den pågældende indplaceres på et højere løntrin (få forhøjet lønanciennitet).

Udtrykket "arbejde uden for statstjenesten" dækker al ansættelse uden for staten, herunder ansættelse som tjenestemand i anden offentlig tjeneste, fx i (amts)kommuner og regioner.

16.2.3.2. Beskæftigelsesperioder i udlandet

Forudgående beskæftigelse i udlandet kan medregnes i lønancienniteten efter konkret vurdering i det enkelte tilfælde.

Hvis der er tale om beskæftigelse i et andet EU-land, følger det af EU-Domstolens praksis, at der ved lønfastsættelsen skal tages hensyn til beskæftigelsen, i samme omfang som der tages hensyn til tilsvarende beskæftigelsesperioder i Danmark.

Gældende bestemmelser og praksis, hvorefter der tages hensyn til erhvervserfaring og anciennitet, skal således anvendes tilsvarende på beskæftigelsesperioder i en anden medlemsstat. Når der foretages sammenligning af tidligere beskæftigelsesperioder, skal dette ske på objektivt og ikke-diskriminerende grundlag. Ved vurderingen er det således uden betydning, fx om den udenlandske ansættelse har været på tjenestemandsvilkår eller på overenskomstvilkår.

Ikke-diskriminationsprincippet vedrører såvel arbejdstagere fra andre medlemsstater som danske arbejdstagere, der i en periode har været beskæftiget i en anden medlemsstat.

Ovenstående gælder også for beskæftigelsesperioder i øvrige EØS-lande.

Principper mv. for arbejdstagernes frie bevægelighed, herunder i forbindelse med beskæftigelse i den offentlige sektor, kan findes på Europa-Kommissionens hjemmeside.

16.2.3.3. Genansættelse af tidligere statstjenestemænd

Ved genansættelse af en tidligere statstjenestemand kan der tillægges forhøjet lønanciennitet, dels for den tidligere tjenestemandsansættelse, dels for eventuelle særlige arbejdsmæssige erfaringer eller kvalifikationer erhvervet uden for statstjenesten. Udtrykket "arbejde uden for statstjenesten" dækker al ansættelse uden for staten, herunder ansættelse som tjenestemand i anden offentlig tjeneste, fx i (amts)kommuner og regioner.

16.2.3.4. Dokumentation

Oplysninger om uddannelsesbaggrund skal dokumenteres skriftligt i form af eksamens- eller uddannelsesbeviser. Hvis det undtagelsesvis ikke er muligt, eller hvis det er forbundet med uforholdsmæssigt besvær for den ansatte at fremskaffe sådan dokumentation, må ansættelsesmyndigheden kræve oplysningerne sandsynliggjort på anden vis, fx ved at den ansatte underskriver en erklæring på tro og love.

Tillæggelse af lønanciennitet på grundlag af tidligere beskæftigelse kræver tilsvarende dokumentation for beskæftigelsens art og omfang. Ansættelsesmyndigheden kan kræve skriftlig dokumentation, fx i form af erklæringer fra tidligere arbejdsgivere, men kan også vælge at basere sig på en tro-og-love-erklæring fra den ansatte.

16.2.3.5. Kompetence

Afgørelse om forhøjet lønanciennitet ved førstegangsansættelse og genansættelse træffes af den ansættende myndighed.

Som vejledende retningslinjer vedrørende medregning af tidligere beskæftigelse kan nævnes følgende:

Forhøjet lønanciennitet kan kun tillægges på grundlag af beskæftigelse, der er af direkte relevans for arbejdet i tjenestemandsstillingen.
I vurderingen af spørgsmålet om forhøjet lønanciennitet forudsættes beskæftigelsens tidsmæssige placering at indgå.
Det er en forudsætning, at beskæftigelsen fortsat er relevant for tjenestemandsstillingen.
Beskæftigelsen skal have haft en sådan varighed, at de relevante erfaringer må antages at være opnået.
Forhøjet lønanciennitet kan kun tillægges for beskæftigelse på samme niveau som tjenestemandsstillingen, hvilket ikke nødvendigvis behøver at være ensbetydende med, at der er tale om samme aflønning/skalatrin. Beskæftigelse på lavere niveau, der alene kvalificerer den pågældende til ansættelse i tjenestemandsstillingen, kan ikke begrunde forhøjet lønanciennitet.
Der kan maksimalt tillægges forhøjet lønanciennitet i et omfang, der tidsmæssigt svarer til den relevante beskæftigelse.

16.2.3.6. Ansættelse af statsansatte med skalatrinsløn

Tjenestemandslignende ansatte og overenskomstansatte med skalatrinsløn indplaceres ved umiddelbar overgang til tjenestemandsansættelse, som om der forud herfor havde været tale om ansættelse i en tjenestemandsstilling.

I øvrigt sker indplaceringen efter samme regler som for tjenestemænd, jf. afsnit 16.2.3.

16.2.3.7. Ansættelse af statsansatte uden skalatrinsløn

Ansatte i staten, der ikke er aflønnet med skalatrinsløn, indplaceres ved umiddelbar overgang til tjenestemandsansættelse på det løntrin (skalatrin) i tjenestemandslønrammen, hvor årslønnen ligger nærmest over den senest oppebårne nettoløn i den hidtidige ansættelse.

Ved nettoløn forstås den hidtil gældende løn eksklusiv eventuelt pensionsbidrag (såvel eget- som arbejdsgiverbidrag).

Bonus, der ydes til kontraktansat personel i forsvaret og civilforsvaret, der ikke er omfattet af en pensionsordning, indgår i nettolønnen.

Årslønnen i tjenestemandslønrammen er den samlede løn i henhold til Fmst. cirk. 10/1 2023 om aftale om justering af tjenestemandslønninger mv. fra 1. april 2021 (lønjusteringsaftalen).

I øvrigt sker indplaceringen efter samme regler som for tjenestemænd.

16.2.3.8. Begrænsningsregel

Indplacering kan ikke ske på et højere løntrin (skalatrin) end det, den pågældende ville have været aflønnet efter, hvis vedkommende under det forudgående ansættelsesforhold havde været ansat som tjenestemand. Ved opgørelse af dette fiktive ansættelsesforløb kan i det forudgående ansættelsesforhold medregnes tidligere beskæftigelse, der har været anciennitetsgivende ved ansættelsen på overenskomstvilkår. Det er dog en forudsætning herfor, at den tidligere beskæftigelse også kunne have været medregnet som anciennitetsgivende, hvis den ansatte på tidspunktet for overenskomstansættelsen var blevet ansat som tjenestemand.

Er indplaceringen sket på grundlag af denne begrænsningsregel, sker oprykning til næste løntrin på det tidspunkt, hvor det ville være sket, hvis det hidtidige ansættelsesforløb havde været tilbagelagt som tjenestemand.

Sker indplacering uden anvendelse af begrænsningsreglen, dvs. indplacering på nærmest højere løntrin, opnås alderstillæg efter 2 års forløb.

16.2.3.9. Personligt tillæg

Hvis begrænsningsreglen medfører, at den ansatte går ned i løn i forhold til den tidligere ansættelse, ydes et personligt tillæg til udligning af lønnedgangen. Tillæg kan dog højst ydes op til slutlønnen i den lønramme, den pågældende ansættes i. Ved slutløn forstås det beløb, slutlønnen udgør på indplaceringstidspunktet.

Det personlige tillæg aftrappes med enhver lønfremgang. I denne forbindelse ses der dog bort fra ydelse eller ekstraordinær forhøjelse af særlige tillæg, som forudsætter en særlig arbejdsmæssig forpligtelse, fx i form af rådighedstjeneste eller opgaver ud over normal tjeneste. I sådanne tilfælde aftrappes det personlige tillæg kun med den lønfremgang, der skyldes generel regulering (fx procentregulering) af det personlige tillæg.

16.2.4. Optjening af lønanciennitet

16.2.4.1. Indplaceringstidspunkt

Lønanciennitet regnes fra det tidspunkt, hvor tjenestemanden er indplaceret i den lønramme, der gælder for stillingen.

Lønanciennitet regnes fra den 1. i en måned. Er indplaceringen sket efter den 1. i en måned, regnes lønancienniteten fra den 1. i den følgende måned.

Lønancienniteten er bestemmende for, hvornår tjenestemanden opnår alderstillæg, dvs. rykkes op på lønrammens næste løntrin.

Normalt sker oprykning til næste løntrin efter 2 års forløb. Der kan dog i omklassificeringsaftaler være fastsat et afvigende lønforløb.

16.2.4.2. Deltidsbeskæftigelse

Tjenestemænd optjener fuld lønanciennitet ved en beskæftigelse på gennemsnitlig 15 timer eller der over pr. uge.

Ved tjeneste med mindre end gennemsnitlig 15 timer pr. uge optjenes lønanciennitet forholdsmæssigt.

16.2.4.3. Funktion

Det fremgår af lønanciennitetscirkulæret, at lønanciennitet optjenes i det tidsrum, tjenestemanden varetager sin stilling, dvs. udfører tjeneste i stillingen eller gør midlertidig tjeneste i en højere stilling i medfør af TL § 11.

16.2.4.4. Fraværssituationer

En række forskellige fraværssituationer indgår uafkortet i lønancienniteten, herunder

ferie og særlige feriedage
sygdom
barsels- og adoptionsorlov samt omsorgsdage
aftjening af værnepligt og orlov ved udsendelse af forsvaret til tjeneste i udlandet
suspension
pasning af alvorligt syge børn og slægtninge.

16.2.4.5. Tjenestefrihed/orlov

Tjenestefrihed med løn medregnes i lønancienniteten.

Tjenestefrihed uden løn er principielt ikke lønanciennitetsgivende. For en række konkrete tjenestefrihedssituationer er det imidlertid særskilt bestemt i medfør af TL § 58, at tjenestefrihedsperioden medregnes i lønancienniteten, der henvises til PAV kap. 26.

Orlov til børnepasning medregnes i lønancienniteten for så vidt angår den del af orlovsperioden, som den ansatte efter den tidligere lov om børnepasning havde ret til. Med virkning fra 1. april 2001 indgår tillige aftalt børnepasningsorlov i lønancienniteten. Reglerne om orlov til børnepasning blev ophævet 1. juni 2011.

16.2.4.6. Over-/merarbejde

Eventuelt overarbejde/merarbejde medfører ikke øget anciennitetsoptjening.

16.2.5. Lønanciennitet ved overgang til anden statstjenestemandsstilling

16.2.5.1. Samme lønramme

Ved overgang fra én tjenestemandsstilling til en anden i samme lønramme viderefører tjenestemanden sin lønanciennitet fra den hidtidige stilling. Dette gælder, uanset om overgangen sker til en stilling af en helt anden kategori eller til en stilling i en anden statsinstitution.

16.2.5.2. Højere lønramme

Ved overgang til en tjenestemandsstilling i en højere lønramme fastsættes lønancienniteten således, at tjenestemanden opnår den løn, der ligger nærmest over den senest opnåede løn, medmindre andet særskilt er aftalt i forbindelse med omklassificering.

Ved fastsættelse af lønanciennitet gælder yderligere, at pågældende på intet tidspunkt må få en løn i den højere lønramme, der alene svarer til eller er lavere end den løn, tjenestemanden ville have opnået ved alderstillæg ved fortsat ansættelse i den lavere lønramme. En sådan mulighed, kan opstå, hvis lønrammerne "overlapper" hinanden.

Oprykning i den højere lønramme skal derfor ske på en sådan måde og på et sådant tidspunkt, at tjenestemanden til stadighed får den løn, der ligger nærmest over den løn, den pågældende ville have haft ved fortsat ansættelse i den lavere lønramme.

For så vidt angår fastsættelse af lønanciennitet ved varig ansættelse i en højere stilling, efter at tjenestemanden i en periode har fungeret i stillingen, henvises til PAV kap. 27.

Ved overgang til en stilling med højere slutløn inden for et samlet lønforløb, hvor oprykning fra én lønramme til en anden finder sted efter lov, aftale eller anden godkendt ordning efter anciennitet og under forudsætning af tilfredsstillende tjenstlige forhold, placeres tjenestemanden i det samlede lønforløb som nævnt ovenfor vedrørende overgang til en højere lønramme.

16.2.5.3. Genoprykning

Hvis en tjenestemand efter at være overgået til en lavere lønramme atter oprykkes til den højere lønramme eller til en mellemliggende lønramme, kan der tillægges forhøjet lønanciennitet på grundlag af den tidligere ansættelse efter samme principper som ved genansættelse som tjenestemand, jf. afsnit 16.2.3.3.

16.2.5.4. Lavere lønramme

Ved overgang til en stilling i en lavere lønramme beregnes den lønanciennitet, der ville være opnået, hvis tjenestemanden - på det tidspunkt hvor den pågældende blev ansat i den stilling, hvorfra nedrykning sker - var blevet ansat i den stilling, hvortil nedrykning sker.

Til den således beregnede lønanciennitet lægges den lønanciennitet, tjenestemanden har optjent i den højere lønramme.

Ved overgang til en anden tjenestemandsstilling i henhold til en lokal aftale om job på særlige vilkår (socialt kapitel) afhænger medregning af lønanciennitet af aftalen. Der henvises til PAV kap. 18.

Ved nedrykning til en stilling med lavere slutløn inden for et samlet lønforløb end slutlønnen i den hidtidige stilling sker indplaceringen i lønforløbet på samme måde som ved overgang til en stilling i en lavere lønramme.

16.3. Lønanciennitet for overenskomstansatte

16.3.1. Indledning

Den lønanciennitet, der ved ansættelsen fastsættes for en overenskomstansat, afhænger i vidt omfang af den enkelte overenskomsts bestemmelser. På nogle områder er beskæftigelse ved faget, fra det tidspunkt en uddannelse er afsluttet, afgørende, på andre områder beregnes lønancienniteten fra tidspunktet for ansættelsen ved den pågældende institution.

16.3.1.1. Fælles regelsæt om lønanciennitet mv.

Efter det fælles regelsæt om lønanciennitet, som bl.a. indgår i fællesoverenskomsterne og akademikeroverenskomsten, sker indplacering på 1. trin i den lønskala/det lønforløb, der er fastlagt i den pågældende organisationsaftale/overenskomst. For akademikere er lønforløbene afhængig af vedkommendes uddannelse.

Lønancienniteten regnes fra den 1. i ansættelsesmåneden og altid i hele måneder.

Eventuel relevant beskæftigelse i tjenestefrihedsperioder uden løn medregnes i lønancienniteten.

Hvis ansættelsen forudsætter en uddannelse, medregnes det tidsrum, hvori den pågældende har været beskæftiget med arbejde betinget af uddannelsen. Lønancienniteten kan dog tidligst regnes fra udgangen af den måned, hvori uddannelsen er afsluttet. Eventuel værnepligtstjeneste efter afsluttet uddannelse medregnes i lønancienniteten.

Ansættelsesmyndigheden har endvidere mulighed for i ganske særlige tilfælde yderligere at forhøje lønancienniteten, hvis en konkret vurdering af den ansattes tidligere arbejdsmæssige erfaringer mv. - set i relation til stillingen - giver grundlag herfor.

Hvis ansættelsen ikke forudsætter en uddannelse, kan ansættelsesmyndigheden forhøje lønancienniteten, når den pågældende forud for ansættelsen har erhvervet en særlig erfaring eller særlige kvalifikationer af betydning for arbejdet.

Muligheden for at forhøje lønancienniteten efter fællesoverenskomsterne gælder alene ved nyansættelser.

Deltidsbeskæftigede optjener fuld lønanciennitet ved en beskæftigelse på mindst 15 timer pr. uge i gennemsnit. Ved en beskæftigelse på mindre end 15 timer pr. uge i gennemsnit optjenes halv lønanciennitet.

Særligt vedrørende overenskomster på akademikerområdet

Efter en særlig regel i akademikeroverenskomsten, i overenskomsten for lærere og pædagogiske ledere ved gymnasieskoler mv. samt i overenskomsten for læger i staten kan ansættelsesmyndigheden både i forbindelse med ansættelsen og under ansættelsen - efter en konkret vurdering af den ansattes arbejdsmæssige erfaringer og kvalifikationer set i relation til stillingen - indplacere den pågældende højere på basislønskalaen, end ancienniteten tilsiger – et såkaldt ”hop på skalaen”.

For kandidater, der har opnået ph.d.-graden ved fuldførelse af det 3-årige ph.d.-forløb, medregnes de 3 år i ancienniteten ved ansættelsen. Ved eventuel forlængelse af ansættelsesperioden som ph.d.-studerende som følge af barsel/adoption, langvarig sygdom eller militærtjeneste tillægges der yderligere anciennitet svarende til denne forlængelse. Derimod kan der ikke tillægges anciennitet for forlængelse af ph.d.-studiet begrundet i andre forhold. For ph.d.-studerende, der ikke gennemfører uddannelsesforløbet, medregnes kun den periode, der af institutionen er godkendt i forbindelse med studieforløbet.

Ved ansættelse af akademikere i introduktionsstillinger medregnes lønanciennitet fra tidligere beskæftigelse ikke.

Ved efterfølgende ansættelse medregnes lønanciennitet optjent under ansættelse i introduktionsstillinger (tidligere akademisk praktikant) på lige fod med anden akademisk ansættelse.

Der er dog mulighed for at begrænse lønancienniteten ved efterfølgende ansættelse på normale overenskomstvilkår, således at tidligere optjent anciennitet ikke eller kun delvis tælles med. En sådan begrænsning i anciennitetsmedregningen skal aftales mellem ansættelsesmyndigheden og tillidsrepræsentanten.

16.3.1.2. Beskæftigelsesperioder i udlandet

Vedrørende forudgående beskæftigelsesperioder i udlandet henvises til afsnit 16.2.3.2.

16.3.1.3. Socialt kapitel mv.

Ved ansættelse i henhold til en lokal aftale om job på særlige vilkår afhænger medregning af lønanciennitet af den lokale aftale.

Ved ansættelse efter social- og arbejdsmarkedspolitiske støtteordninger vil der i mange tilfælde gælde en lønmæssig begrænsning.

Der henvises til PAV kap. 18, herunder gennemgangen af de enkelte ordninger i Vejledning om socialt kapitel i staten.

16.3.1.4. Fraværssituationer

Lønanciennitet optjenes i visse fraværsperioder, herunder

ferie og særlige feriedage
sygdom
barsels- og adoptionsorlov samt omsorgsdage
aftjening af værnepligt og orlov ved udsendelse af forsvaret til tjeneste i udlandet
pasning af alvorligt syge børn og slægtninge
fritstilling

16.3.1.5. Tjenestefrihed/orlov

I de tilfælde, hvor der ydes tjenestefrihed med løn, medregnes tjenestefrihedsperioden i lønancienniteten.

Tjenestefrihed uden løn er principielt ikke lønanciennitetsgivende. Eventuel relevant beskæftigelse i tjenestefrihedsperioden medregnes, i det omfang det fremgår af overenskomsten. Herudover er der adgang til at medregne visse former for ulønnet tjenestefrihed helt eller delvist, jf. PAV kap. 26.

Orlov til børnepasning medregnes i lønancienniteten for så vidt angår den del af orlovsperioden, som den ansatte efter den tidligere lov om børnepasningsorlov havde ret til. Med virkning fra 1. april 2001 indgår tillige aftalt børnepasningsorlov i lønancienniteten. Reglerne om orlov til børnepasning blev ophævet i forbindelse med udvidelse af barselsorloven ved Lov nr. 141 af 25/3 2002 om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v., lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og lov om børnepasningsorlov, men blev opretholdt som en overgangsordning frem til 1. juni 2011.

16.3.1.6. Dokumentation

16.4. Jubilæumsanciennitet og -gratiale

16.4.1. Regelgrundlag og beregning

Til personale i statens tjeneste udbetales der ved 25, 40 og 50 års jubilæum gratiale mv. i overensstemmelse med reglerne i Fmst. cirk. 15/4 2011 om jubilæumsgratiale til ansatte i staten.

16.4.1.1. Statsansat personale

Cirkulæret omfatter alle statsansatte. Tildeling af jubilæumsgratiale mv. er således betinget af, at der foreligger et ansættelsesforhold, mens ansættelsesformen er uden betydning.

Cirkulæret omfatter ikke ansatte i folkekirken eller ved selvejende institutioner. For disse områder kan der gælde særskilte regler, som er fastsat af vedkommende ministerium.

Statsansatte i Grønland følger regler svarende til dem, der gælder for statens øvrige ansatte, jf. Fmst. cirk. 23/5 2011 om Jubilæumsgratiale til ansatte i statens tjeneste i Grønland.

16.4.1.2. Anciennitetsberegning

Ansættelsesmyndigheden kan vælge, om jubilæumsancienniteten skal opgøres pr. påbegyndt måned eller i dage, jf. § 5 i Fmst. cirk. 15/4 2011 om jubilæumsgratiale til ansatte i staten.

Jubilæumsancienniteten regnes fra den første ansættelse i den danske stat, inkl. eventuel ansættelse på prøve eller aspiranttjeneste.

Beskæftigelsesperioder som statsansat i Grønland medregnes.

Til ansættelse i den danske stats tjeneste regnes ansættelse i samtlige statsinstitutioner og
-virksomheder. Endvidere medregnes beskæftigelse i folkeskolen forud for 1. april 1993 og beskæftigelse i folkekirken.

Ansættelse ved selvejende institutioner medregnes i jubilæumsancienniteten, i det omfang ansættelsen ligger i perioden fra 1. april 2011 og fremefter. Det er endvidere en forudsætning, at medarbejderen under ansættelsen ved den selvejende institution har været omfattet af løn- og ansættelsesvilkår, der er aftalt, fastsat eller godkendt af Finansministeriet.

Beskæftigelsesperioder i eksempelvis (amts)kommuner, regioner eller Danmarks Radio medregnes ikke.

Finansministeriet (nu Medarbejder- og Kompetencestyrelsen) har dog i tilfælde, hvor der er sket ressortomlægninger fra (amts)kommuner til staten, tiltrådt, at medarbejdere, der i denne anledning blev overført til statslig ansættelse, medtog jubilæumsanciennitet optjent under den (amts)kommunale ansættelse.

Tilsvarende er det fastsat, at ansatte, der i henhold til lovgivningen vedrørende kommunalreformen overgik til ansættelse ved statslige myndigheder, medtager optjent jubilæumsanciennitet.

Hvis den ansatte har haft flere statslige ansættelsesforhold, eller ansættelsen har været afbrudt, sammenlægges de forskellige beskæftigelsesperioder.

Ansættelse i Folketinget, i Rigsrevisionen og hos Folketingets Ombudsmand indgår ikke i den statslige jubilæumsanciennitet.

Heller ikke ansættelse i statslige aktieselskaber kan medregnes i jubilæumsancienniteten, uanset størrelsen af den statslige ejerandel.

Adgangen til at få jubilæumsgratiale mv. omfatter også deltidsansatte, og anciennitetsoptjeningen er uafhængig af beskæftigelsesgraden.

Perioder, hvor en ansat har tjenestefrihed uden løn, medregnes i jubilæumsancienniteten, hvis den pågældende har været ansat i en anden statsinstitution, eller hvis tjenestefriheden medregnes i lønancienniteten. Se PAV kap. 26 om medregning af tjenestefrihed i lønancienniteten.

Fravær fra statstjenesten på grund af militær eller civil værnepligt medregnes i jubilæumsancienniteten, hvis fraværet medregnes i lønancienniteten.

For kontraktansatte (frivillig tjeneste) i forsvaret gælder, at tjenestetiden fuldt ud medregnes i jubilæumsancienniteten.

Perioder, hvor medarbejderen modtager rådighedsløn eller ventepenge, medregnes i jubilæumsancienniteten, hvis der i umiddelbar forlængelse af perioden sker genansættelse i staten.

16.4.1.3. Jubilæumsberegner

På Medarbejder- og Kompetencestyrelsens hjemmeside findes en jubilæumsberegner, som kan lette HR-funktionernes behandling af jubilæumssager.

I tilknytning til jubilæumsberegneren findes en vejledning samt en række spørgsmål og svar om reglerne for jubilæumsgratiale.

Jubilæumsberegneren kan kun anvendes, hvis følgende forudsætninger er opfyldt i den enkelte beregning:

a. Der regnes jubilæumsanciennitet i dage.

b. Jubilæumsanciennitet optjent indtil 1. april 1989 opgøres efter de før dette tidspunkt gældende regler. Det indebærer, at ansættelsesperioder, der ligger før den 1. april 1989, ikke medregnes i jubilæumsancienniteten, hvis beskæftigelsesgraden udgjorde under 1/4.

Jubilæumsberegneren kan ikke anvendes, hvis der regnes jubilæumsanciennitet pr. påbegyndt måned og/eller hvis ansættelsesperioder forud for 1. april 1989 medregnes uanset beskæftigelsesgrad.

Jubilæet vil typisk blive markeret den første dag efter udløbet af 25-, 40- eller 50-årsperioden, men retten til jubilæumsgratialet opnås principielt den sidste dag i den relevante periode. En medarbejder, der er ansat den 1. august 2000 og som fratræder med udgangen af juli 2025, vil således være berettiget til 25-års-jubilæumsgratiale.

16.4.2. Gratialets størrelse og udbetaling

16.4.2.1. Udbetaling af gratiale

Gratialet udbetales af den ansættelsesmyndighed, hvor den pågældende er ansat på jubilæumsdagen. I de situationer, hvor den ansatte har sideløbende beskæftigelse forskellige steder, udbetales gratialet af den ansættelsesmyndighed, hvor beskæftigelsen har størst omfang.

Hvis jubilæumsdatoen indtræder under en tjenestefrihedsperiode, der medregnes i jubilæumsancienniteten, jf. afsnit 16.4.1.2, udbetales gratialet først, når/hvis den pågældende genoptager tjenesten i staten.

16.4.2.2. Gratialets størrelse

Gratialet udgør følgende beløb (grundbeløb 31/3 2012):

Ved 25 års jubilæum kr. 6.000
Ved 40 års jubilæum kr. 7.600
Ved 50 års jubilæum kr. 9.000

Beløbene procentreguleres. De aktuelle satser fremgår af tabel 8.4. i Medarbejder- og Kompetencestyrelsens lønoversigt.

Ansættelsesmyndigheden kan fastsætte et større gratiale. De nævnte jubilæumsterminer kan derimod ikke fraviges lokalt.

Den ansatte har ret til en fridag med løn i anledning af jubilæet.

Efter § 7 U i Lbekg 42 13/1 2023 af lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven) afregnes skat og arbejdsmarkedsbidrag af gratialer, gaver og godtgørelser fra arbejdsgiveren, i det omfang det samlede beløb i indkomståret overstiger 8.000 kr.

16.5. Bilags- og henvisningsoversigt

Bilag

Bilag 32.5.1 Uddrag af Fmst. L 154 7/6 1958 om lønninger og pensioner m.v. til statens tjenestemænd (LPL) som senest ændret ved L 262 4/6 1969, § 42, stk. 3.

Henvisninger

Sidst redigeret 04.07.23

Kapitel 16. Lønanciennitet og jubilæumsanciennitet

Kapitel 16.
Lønanciennitet og jubilæumsanciennitet