30.3. Økonomiske vilkår

30.3.1. Tjenestemænd

For tjenestemænd kan de økonomiske vilkår bestå af et eller flere af følgende elementer:

  • en supplerende ydelse indtil den til enhver tid gældende folkepensionsalder, og/eller
  • tillæggelse af ekstraordinær pensionsalder og/eller
  • et fratrædelsesbeløb.

Fratrædelsesbeløb kan have indflydelse på, fra hvilket tidspunkt et medlem af en arbejdsløshedskasse kan overgå til efterløn. Da det er vedkommendes arbejdsløshedskasse, der træffer afgørelse om tidspunktet for overgang til efterløn, må den ansatte rette henvendelse til arbejdsløshedskassen for vejledning.

Hvis tjenestemanden dør før fratrædelsestidspunktet eller det andet tidspunkt, der er aftalt for udbetaling af fratrædelsesbeløbet, bortfalder fratrædelsesbeløbet.

 

30.3.1.1. Supplerende ydelse

Ansættelsesmyndigheden kan bevilge tjenestemænd, der går på pension, en årlig supplerende ydelse indtil den til enhver tid gældende folkepensionsalder, jf. § 13 i aftale om frivillig fratræden. Den supplerende ydelse fastsættes inden for følgende intervaller (grundbeløb okt. 1997 niveau):

  • skalatrin 1-20: mindst 12.300 kr. - højst 17.700 kr. årlig,
  • skalatrin 21-39: mindst 17.800 kr. - højst 23.200 kr. årlig,
  • skalatrin 40-55: mindst 23.400 kr. - højst 28.700 kr. årlig.

For deltidsansatte reduceres den supplerende ydelse i forhold til beskæftigelsens omfang.

Den supplerende ydelse til tjenestemænd, der aflønnes efter nye lønsystemer, fastsættes ud fra følgende lønintervaller (grundbeløb okt. 1997 niveau):

  • 0 kr. - 199.999 kr.: mindst 12.300 kr. - højst 17.700 kr. årlig,
  • 200.000 kr. - 265.999 kr.: mindst 17.800 kr. - højst 23.200 kr. årlig,
  • 266.000 kr. og derover: mindst 23.400 kr. - højst 28.700 kr. årlig.

Den supplerende ydelse skal beregnes ud fra basislønnen samt eventuelle varige eller midlertidige kvalifikationstillæg og funktionstillæg.

Deltidsansatte indplaceres i lønintervallerne på grundlag af den aktuelle løn omregnet til fuldtidsbeskæftigelse. Den supplerende ydelse reduceres herefter i forhold til beskæftigelsens omfang.

Udbetalingen af den supplerende ydelse sker en gang årligt, første gang ved fratrædelsen. Udbetalingen ophører ved den til enhver tid gældende folkepensionsalder. Der udbetales fuldt årsbeløb op til folkepensionstidspunktet, selv om den sidste udbetalingsperiode er mindre end et helt år.

Den supplerende ydelse reguleres med den procentregulering, der gælder for tjenestemandspensioner. Procentreguleringen pr. 1. april 2022 udgør 50,0475 pct. (i forhold til okt. 1997 niveau). Procentreguleringen pr. 1. oktober 2022 udgør 50,4850 pct. (i forhold til okt. 1997 niveau).

30.3.1.2. Ekstraordinær pensionsalder og fratrædelsesbeløb

Ansættelsesmyndigheden kan tillægge tjenestemænd, der kan gå på pension, op til 4 års ekstraordinær pensionsalder eller yde et fratrædelsesbeløb på op til 6 måneders løn, jf. § 14, stk. 1, i aftalen om frivillig fratræden.

Ansættelsesmyndigheden kan herudover efter aftalens § 14, stk. 2, kombinere ekstraordinær pensionsalder og fratrædelsesbeløb efter nedenstående regler:

  • Ved ydelse af til og med 2 års pensionsalder kan der ydes 3-6 måneders løn.
  • Ved ydelse af mere end 2 års og til og med 3½ års pensionsalder kan der ydes op til 3 måneders løn.
  • Ved ydelse af mere end 3½ års pensionsalder kan der ikke ydes fratrædelsesbeløb.

I de situationer, hvor en tjenestemand allerede har optjent 37 års pensionsalder, kan der ydes et fratrædelsesbeløb på op til 6 måneders løn. Ingen tjenestemand kan opnå mere end 37 års pensionsalder.

For tjenestemænd, der har en pligtig afgangsalder på 70 år, kan der maksimalt tillægges ekstraordinær pensionsalder for et tidsrum svarende til perioden fra fratrædelsen til det fyldte 70. år, jf. aftalens § 14, stk. 3.

Følgende tjenestemænd har en pligtig afgangsalder på 70 år: Dommere og andre tjenestemandsansatte jurister ved domstolene samt præster, provster og biskopper.

For tillæggelse af ekstraordinær pensionsalder skal ansættelsesmyndigheden indbetale et kapitalbeløb til finansloven § 36, jf. aftalen om frivillig fratræden.

Der betales for den pensionsalder i fulde år, som den enkelte tjenestemand får tillagt, selv om tjenestemanden kun mangler nogle måneder i at opnå et ekstra års pensionsalder. Har en tjenestemand fx en pensionsalder på fratrædelsestidspunktet på 33 år og 8 måneder, kan ansættelsesmyndigheden ikke nøjes med at betale for 1 år og 4 måneder, men skal betale for 2 år, hvis tjenestemanden skal have tillagt 2 års pensionsalder og dermed få pensionen beregnet efter 35 års pensionsalder.

Betalingssatserne for køb af pensionsalder i forbindelse med frivillig fratræden fremgår af bilag 1 i aftalen om frivillig fratræden. Satserne skal anvendes, indtil der bliver udsendt et nyt cirkulære herom fra Økonomistyrelsen.

Tjenestemænd, der går på pension i forbindelse med frivillig fratræden, får foretaget førtidspensionsfradrag efter de almindelige regler for tjenestemænd, der søger fratræden på grund af alder, inden de har nået folkepensionsalderen, jf. Fmst. cirk. 26/3 2015 om førtidspensionsfradrag og Fmst. cirk. 8/7 2020 om protokollat til aftale om førtidspensionsfradrag.

Til tjenestemænd, der ikke kan gå på pension, kan ansættelsesmyndigheden efter aftalens § 14, stk. 4, yde et fratrædelsesbeløb efter nedenstående regler:

  • 1 måneds løn efter 12 års uafbrudt beskæftigelse
  • 2 måneders løn efter 15 års uafbrudt beskæftigelse
  • 3 måneders løn efter 18 års uafbrudt beskæftigelse.

I særlige tilfælde kan fratrædelsesbeløbet forhøjes og/eller de hertil knyttede beskæftigelseskrav nedsættes, dog således at der maksimalt kan ydes et fratrædelsesbeløb svarende til:

  • 2 måneders løn efter 9 års uafbrudt beskæftigelse
  • 4 måneders løn efter 12 års uafbrudt beskæftigelse
  • 6 måneders løn efter 15 års uafbrudt beskæftigelse.

Beskæftigelsen i staten eller folkekirken anses ikke for afbrudt i tilfælde af tjenestefrihed uden løn, men en sådan tjenestefrihedsperiode medregnes ikke i beskæftigelsesperioden.

Fratrædelsesbeløb beregnes på samme måde som løn under sygdom, men eksklusiv eget og arbejdsgivers pensionsbidrag til en eventuel supplerende pensionsordning. Der indbetales ikke pensionsbidrag af fratrædelsesbeløbet, ligesom der ikke betales feriepenge af fratrædelsesbeløbet. Fratrædelsesbeløb forfalder til betaling ved fratrædelsen, medmindre andet er aftalt lokalt.

Hvis pensionsbegivenheden indtræder inden det aftalte fratrædelsestidspunkt, fx ved dødsfald eller pensionering på grund af svagelighed eller tilskadekomst, er aftalen om frivillig fratræden bortfaldet. Som en konsekvens heraf bortfalder eventuel tilkøbt pensionsalder og fratrædelsesbeløb.

30.3.2. Overenskomstansatte mfl.

For overenskomstansatte og andre ansatte med forsikringsmæssig pensionsordning kan de økonomiske vilkår bestå af

enten        

  • Et fratrædelsesbeløb og/eller
  • Tjenestefrihed med løn

eller         

  • indbetaling af ekstraordinære pensionsbidrag

Fratrædelsesbeløb kan have indflydelse på, fra hvilket tidspunkt et medlem af en arbejdsløshedskasse kan overgå til efterløn. Da det er vedkommendes arbejdsløshedskasse, der træffer afgørelse om tidspunktet for overgang til efterløn, må den ansatte rette henvendelse til arbejdsløshedskassen for vejledning.

Hvis pensionsbegivenheden indtræder inden det aftalte fratrædelsestidspunkt, fx ved dødsfald eller pensionering på grund af svagelighed eller tilskadekomst, er aftalen om frivillig fratræden bortfaldet. Som en konsekvens heraf bortfalder et eventuelt fratrædelsesbeløb, tjenestefrihed med løn og indbetaling af ekstraordinære pensionsbidrag.

 

30.3.2.1. Fratrædelsesbeløb

Ansættelsesmyndigheden kan yde et fratrædelsesbeløb til overenskomstansatte, der har været uafbrudt beskæftiget i staten eller folkekirken i mindst 12, 15 eller 18 år, jf. § 15 i aftale om frivillig fratræden. Fratrædelsesbeløbet svarer til:

  • 1 måneds løn efter 12 års uafbrudt beskæftigelse
  • 2 måneders løn efter 15 års uafbrudt beskæftigelse
  • 3 måneders løn efter 18 års uafbrudt beskæftigelse.

I særlige tilfælde kan fratrædelsesbeløbet forhøjes og/eller de hertil knyttede beskæftigelseskrav nedsættes, dog således at der maksimalt kan ydes et fratrædelsesbeløb svarende til:

  • 2 måneders løn efter 9 års uafbrudt beskæftigelse
  • 4 måneders løn efter 12 års uafbrudt beskæftigelse
  • 6 måneders løn efter 15 års uafbrudt beskæftigelse.

Beskæftigelsen i staten eller folkekirken anses ikke for afbrudt i tilfælde af tjenestefrihed uden løn, men en sådan tjenestefrihedsperiode medregnes ikke i beskæftigelsesperioden.

Fratrædelsesbeløbet beregnes på samme måde som løn under sygdom, men eksklusiv eget og arbejdsgivers pensionsbidrag og eksklusiv eget og arbejdsgivers ATP-bidrag. Der indbetales ikke pensionsbidrag af fratrædelsesbeløbet, ligesom der ikke betales feriepenge af fratrædelsesbeløbet. Fratrædelsesbeløb forfalder til betaling ved fratrædelsen, medmindre andet er aftalt lokalt.

Hvis den berettigede dør før fratrædelsestidspunktet eller det andet tidspunkt, der er aftalt for udbetaling af fratrædelsesbeløbet, bortfalder fratrædelsesbeløbet.

30.3.2.2. Tjenestefrihed med løn

Ansættelsesmyndigheden kan imødekomme en ansats anmodning om hel eller delvis tjenestefrihed med løn i en periode af indtil 7 måneders varighed umiddelbart forud for fratrædelsestidspunktet, jf. § 16 i aftale om frivillig fratræden.

Hvis der som led i aftalen om frivillig fratræden er aftalt et fratrædelsesbeløb efter aftalens § 15, bortfalder dette ikke selvom den pågældende får ny ansættelse under tjenestefrihedsperioden.

Tilgodehavende ferie forudsættes i videst muligt omfang afholdt i eller forud for tjenestefrihedsperioden. Det bør fremgå af aftalen om frivillig fratræden, hvornår den ansatte afholder ferie. Aftalen kan også indeholde et vilkår om, at alle afviklingsmodne særlige feriedage afholdes i tjenestefrihedsperioden.

30.3.2.3. Ekstraordinære pensionsbidrag

For overenskomstansatte mfl. med en forsikringsmæssig pensionsordning, der kan gå på pension, kan ansættelsesmyndigheden som alternativ til fratrædelsesbeløb og/eller tjenestefrihed med løn indbetale et ekstraordinært pensionsbidrag, jf. § 17 i aftale om frivillig fratræden. Ansættelsesmyndigheden kan indbetale op til 4 års ekstraordinært pensionsbidrag (såvel egetbidrag som arbejdsgiverbidrag) til pensionsordningen.

Der er ikke knyttet anciennitetsbetingelser til adgangen til indbetaling af ekstraordinært pensionsbidrag. Det ekstraordinære pensionsbidrag indbetales en gang for alle og beregnes på grundlag af pensionsbidraget ved den sidste normale lønudbetaling inden fratrædelsen.

30.3.3. Ikke-tjenestemænd med tjenestemandspensionsret

For ikke-tjenestemænd med tjenestemandspensionsret kan de økonomiske vilkår bestå af

enten

  • Tillæggelse af ekstraordinær pensionsalder og/eller
  • Et fratrædelsesbeløb

eller