29.1. Indledning

Reglerne om individuel disciplinærforfølgning er især indeholdt i kap. 4 i Lbekg. 511 18/5 2017 om tjenestemænd (tjenestemandsloven)(TL) og Skm. cirk. 5/11 2021 om suspension mv. og ulovlig udeblivelse. Reglerne suppleres af bestemmelserne i forvaltningsloven og almindelige forvaltningsretlige principper, og der henvises derfor generelt til PAV kap. 9. I dette kapitel er alene medtaget en omtale af forvaltningsloven mv. i visse særlige tilfælde.

Reglerne om kollektiv disciplinærforfølgning er indeholdt i tjenestemandslovens kap. 12 om Tjenestemandsretten. Den kollektive disciplinærforfølgning er ikke undergivet reglerne i forvaltningsloven, da der er tale om retlige og ikke administrative afgørelser.

Om den nærmere sondring mellem individuel disciplinærforfølgning og kollektiv disciplinærforfølgning, som sker ved Tjenestemandsretten, henvises til afsnit 29.3.

I afsnit 29.3.3.3 er der endvidere en kort omtale af reglerne om organisationsansvar.

Tjenestemandslovens disciplinærregler vedrører tjenestemænd i staten og folkekirken. Der gælder dog visse særregler for dommere og andre tjenestemandsansatte jurister ved domstolene (TL § 34) og for visse af folkekirkens tjenestemænd (TL §§ 43 og 44). De nævnte særregler vil ikke blive yderligere omtalt her.

Ansatte på tjenestemandslignende vilkår kan helt eller delvis være omfattet af disciplinærregler svarende til dem, der gælder for tjenestemænd. Bestemmelser herom kan være fastsat fx i et ansættelsesreglement e.l. Tjenestemandslovens disciplinærregler kan kun anvendes for tjenestemandslignende ansatte, hvis der er udtrykkelig hjemmel. Om kollektiv disciplinærforfølgning af visse tjenestemandslignende ansatte henvises til afsnit 29.3.1.2.

En tjenestemand kan kun ikendes disciplinærstraf, hvis den pågældende på det tidspunkt, hvor ansvaret ønskes gjort gældende, er ansat som tjenestemand i staten eller folkekirken eller har tjenestefrihed fra en sådan stilling. Det er derimod ikke en forudsætning, at den pågældende er ansat i den samme stilling eller inden for det samme område.

Tjenestemænd, der er fratrådt eller overgået til ansættelse på andre vilkår, fx i henhold til overenskomst eller individuel kontrakt, kan således ikke ikendes disciplinærstraf, og der kan derfor heller ikke indledes eller videreføres tjenstligt forhør mod disse.

Ikendelse af en disciplinærstraf ved individuel disciplinærforfølgning eller ved Tjenestemandsretten forudsætter, at den enkelte tjenestemand har gjort sig skyldig i en tjenesteforseelse under ansættelsen som tjenestemand. Der kan således ikke indledes disciplinærsag i henhold til tjenestemandsloven for forhold, der er begået før tjenestemandsansættelsen.

29.1.1. Reaktioner på tjenesteforseelser

Skønnes der at foreligge en tjenesteforseelse, påhviler det vedkommende ministerium mv. at foretage det videre fornødne. Som allerede nævnt skal der sondres mellem de tjenesteforseelser, der behandles ved individuel disciplinærforfølgning, og de tjenesteforseelser, der indbringes for Tjenestemandsretten.

Individuel disciplinærforfølgning behandles i det følgende under afsnit 29.2.2., mens reglerne om kollektive tjenesteforseelser omtales i afsnit 29.3.2.