Kapitel 29.
Tjenestemænds tjenesteforseelser

Kapitlet beskriver reglerne om behandling af tjenestemænds individuelle tjenesteforseelser, herunder bestemmelserne om suspension, tjenstligt forhør og disciplinære sanktioner.

Kapitlet omhandler desuden kollektive tjenesteforseelser på tjenestemandsområdet og behandlingen heraf i Tjenestemandsretten.

29.1. Indledning

Reglerne om individuel disciplinærforfølgning er især indeholdt i kap. 4 i Lbekg. 511 18/5 2017 om tjenestemænd (tjenestemandsloven)(TL) og Skm. cirk. 5/11 2021 om suspension mv. og ulovlig udeblivelse. Reglerne suppleres af bestemmelserne i forvaltningsloven og almindelige forvaltningsretlige principper, og der henvises derfor generelt til PAV kap. 9. I dette kapitel er alene medtaget en omtale af forvaltningsloven mv. i visse særlige tilfælde.

Reglerne om kollektiv disciplinærforfølgning er indeholdt i tjenestemandslovens kap. 12 om Tjenestemandsretten. Den kollektive disciplinærforfølgning er ikke undergivet reglerne i forvaltningsloven, da der er tale om retlige og ikke administrative afgørelser.

Om den nærmere sondring mellem individuel disciplinærforfølgning og kollektiv disciplinærforfølgning, som sker ved Tjenestemandsretten, henvises til afsnit 29.3.

I afsnit 29.3.3.3 er der endvidere en kort omtale af reglerne om organisationsansvar.

Tjenestemandslovens disciplinærregler vedrører tjenestemænd i staten og folkekirken. Der gælder dog visse særregler for dommere og andre tjenestemandsansatte jurister ved domstolene (TL § 34) og for visse af folkekirkens tjenestemænd (TL §§ 43 og 44). De nævnte særregler vil ikke blive yderligere omtalt her.

Ansatte på tjenestemandslignende vilkår kan helt eller delvis være omfattet af disciplinærregler svarende til dem, der gælder for tjenestemænd. Bestemmelser herom kan være fastsat fx i et ansættelsesreglement e.l. Tjenestemandslovens disciplinærregler kan kun anvendes for tjenestemandslignende ansatte, hvis der er udtrykkelig hjemmel. Om kollektiv disciplinærforfølgning af visse tjenestemandslignende ansatte henvises til afsnit 29.3.1.2.

En tjenestemand kan kun ikendes disciplinærstraf, hvis den pågældende på det tidspunkt, hvor ansvaret ønskes gjort gældende, er ansat som tjenestemand i staten eller folkekirken eller har tjenestefrihed fra en sådan stilling. Det er derimod ikke en forudsætning, at den pågældende er ansat i den samme stilling eller inden for det samme område.

Tjenestemænd, der er fratrådt eller overgået til ansættelse på andre vilkår, fx i henhold til overenskomst eller individuel kontrakt, kan således ikke ikendes disciplinærstraf, og der kan derfor heller ikke indledes eller videreføres tjenstligt forhør mod disse.

Ikendelse af en disciplinærstraf ved individuel disciplinærforfølgning eller ved Tjenestemandsretten forudsætter, at den enkelte tjenestemand har gjort sig skyldig i en tjenesteforseelse under ansættelsen som tjenestemand. Der kan således ikke indledes disciplinærsag i henhold til tjenestemandsloven for forhold, der er begået før tjenestemandsansættelsen.

29.1.1. Reaktioner på tjenesteforseelser

Skønnes der at foreligge en tjenesteforseelse, påhviler det vedkommende ministerium mv. at foretage det videre fornødne. Som allerede nævnt skal der sondres mellem de tjenesteforseelser, der behandles ved individuel disciplinærforfølgning, og de tjenesteforseelser, der indbringes for Tjenestemandsretten.

Individuel disciplinærforfølgning behandles i det følgende under afsnit 29.2.2., mens reglerne om kollektive tjenesteforseelser omtales i afsnit 29.3.2.

29.2. Individuelle tjenesteforseelser

29.2.1. Generelt

En tjenesteforseelse foreligger i henhold til TL § 10, hvis tjenestemanden

  • ikke samvittighedsfuldt overholder de regler, der gælder for stillingen, eller
  • ikke - såvel i som uden for tjenesten - viser sig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræver.

29.2.1.1. Dekorumkrav

Sidstnævnte punkt udtrykker det såkaldte "dekorumkrav". Hvad der nærmere ligger i dekorumkravet, kan ikke udtrykkes præcist, idet dekorumkravets indhold beror på skiftende tiders adfærdsmønstre o.l. Dekorumkravet vil endvidere typisk skærpes, når der er tale om højere tjenestemandsstillinger, men det betyder ikke, at dekorumkravet nødvendigvis er det samme for alle tjenestemandsstillinger på samme niveau. Fx kan tjenestens karakter, herunder graden af udadvendthed i stillingen, have betydning.

29.2.1.2. Straffesager

En tjenesteforseelse kan i visse tilfælde komme til ansættelsesmyndighedens kendskab gennem en indberetning til vedkommende styrelse fra Rigsadvokaten i henhold til Justitsministeriets cirk. 27/9 2021 om indberetning om straffesager mod offentligt ansatte, indberetning om straffesager vedrørende seksuelt misbrug af børn mv., terrorisme og offentlig billigelse af visse strafbare handlinger, herunder som led i religiøs oplæring, begået af personer, der er ansat eller beskæftiget med børn, samt indberetning om straffesager vedrørende spirituskørsel og samtidig kørsel i frakendelsestiden begået af personer, der er ansat uden for den offentlige forvaltning.

29.2.2. Behandling af individuelle tjenesteforseelser

29.2.2.1. Indberetning

En disciplinærsag indledes ved, at der i henhold til TL § 20, stk. 1, foretages en indberetning (til en eventuel overordnet myndighed) om forseelsen. Denne indberetning vil normalt indeholde en fremstilling af sagens faktiske omstændigheder. Tjenestemanden bør have udleveret en kopi af selve indberetningen.

29.2.2.2. Fremstilling

Indeholder indberetningen ikke en fremstilling af sagens faktiske omstændigheder, skal en sådan udarbejdes. Tjenestemanden skal have udleveret denne fremstilling og have adgang til at afgive en skriftlig udtalelse herom. I den forbindelse skal tjenestemanden dog gøres bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale sig. Der vil således ikke være noget til hinder for, at tjenestemanden i givet fald blot skriver "læst" på en genpart af myndighedens fremstilling.

I praksis er det lagt til grund, at kritik af en tjenestemand, der fremkommer i en rapport eller tilsvarende fra en kommissionsdomstol e.l., kan sidestilles med en tjenstlig indberetning. Tjenestemanden skal i så fald gøres bekendt med den fremstilling af sagens omstændigheder, der er indeholdt i rapporten, og bør have et eksemplar af selve rapporten. Samtidig skal den pågældende gøres bekendt med sin ret til at fremsætte en skriftlig udtalelse herom.

29.2.2.3. Tjenstlig afhøring

Det kan være hensigtsmæssigt og af betydning for den sagsfremstilling, der skal udfærdiges af ledelsen på tjenestestedet, at der foretages en tjenstlig afhøring. Denne skal foretages snarest muligt efter, at en formodet tjenesteforseelse er begået. I rapporten anføres forklaringer fra implicerede tjenestemænd, der på det pågældende tidspunkt må anses for muligt skyldige i en tjenesteforseelse. Eventuelle vidner bør også afgive forklaring ved den tjenstlige afhøring.

Tjenestemandsloven indeholder dog ingen pligt til at foretage en sådan tjenstlig afhøring.

De pågældendes retsstilling under en sådan tjenstlig afhøring kan ikke være svagere end den, de pågældende har på det senere tidspunkt, hvor der måtte blive afholdt tjenstligt forhør, jf. afsnit 29.2.2.15. og afsnit 29.2.2.16.

29.2.2.4. Tjenstlig samtale

En tjenstlig afhøring må ikke forveksles med en tjenstlig samtale, der almindeligvis er en samtale mellem en ansat og dennes chef om spørgsmål af tjenstlig karakter, typisk om problemer med den ansattes udførelse af arbejdet. Der kan i forbindelse med en sådan samtale fremsættes "tjenstlige tilkendegivelser", herunder henstillinger og påmindelser mv.

En sådan samtale - herunder en eventuel tjenstlig tilkendegivelse - har ikke karakter af et disciplinært skridt i forhold til den ansatte, men det kan efter omstændighederne vise sig nødvendigt at følge op på samtalen ved at indlede disciplinærforfølgning. Endvidere må det konkret vurderes, om en tjenstlig tilkendegivelse er omfattet af forvaltningslovens afgørelsesbegreb, jf. PAV kap. 9.

29.2.2.5. Anmeldelse af lovovertrædelser/uregelmæssigheder

Lovovertrædelser begået af tjenestemænd og dermed ligestillede skal indberettes i overensstemmelse med Justitsministeriets cirk. 10/11 1938 angående anmeldelse til de strafforfølgende myndigheder af lovovertrædelser begået af tjenestemænd og dermed ligestillede.

Cirkulæret suppleres af Økonomi- og Budgetministeriets cirk. 23/8 1973 om disciplinær indskriden mod statsansatte, som i forbindelse med tjenesten har gjort sig skyldige i lovovertrædelser eller tilsidesættelse af forskrifter om tilvejebringelse af bevillingsmæssig hjemmel til afholdelse af udgifter.

I tilfælde af svig eller uregelmæssigheder mv. kan det være aktuelt at orientere Rigsrevisionen. De nærmere retningslinjer herfor fremgår af Rigsrevisionens notat til statsrevisorerne af 13. september 2006 om tidspunktet for orientering af Rigsrevisionen i tilfælde af svig og uregelmæssigheder mv. Notatet findes sammen med andre offentliggjorte notater fra Rigsrevisionen på Rigsrevisionens hjemmeside.

29.2.2.6. Suspension mv.

I forbindelse med indberetningen bør der tages stilling til, om der skal træffes midlertidige foranstaltninger. Dette kan være tilfældet, hvor fortsat tjeneste skønnes at være uforenelig med den formodede tjenesteforseelse.

De midlertidige foranstaltninger kan være suspension, midlertidig overførsel til andet arbejde, herunder midlertidig overførsel til andet tjenestested inden for ansættelsesområdet. Som samlebetegnelse for de nævnte foreløbige foranstaltninger bruges i det følgende udtrykket "suspension mv.". Nærmere bestemmelser om suspension mv. er fastsat i Skm. cirk. 5/11 2021 om suspension mv. og ulovlig udeblivelse.

Afgørelsen af, om en tjenestemand skal suspenderes mv., træffes af vedkommende minister eller den, ministeren bemyndiger hertil.

Der kan ske suspension mv. ved begrundet mistanke om et forhold, der betager den pågældende tjenestemand den tillid, som stillingen kræver, eller som i øvrigt gør det betænkeligt, at tjenestemanden vedblivende udfører sit hidtidige arbejde.

Afgørelsen beror på en konkret vurdering. Herunder kan fx indgå, om tjenestemanden mistænkes for en alvorligere forbrydelse eller en alvorligere tjenstlig forseelse, der vil kunne begrunde afskedigelse, degradation eller fx overførelse til andet arbejde. Risikoen for, at tjenestemanden i sin nuværende stilling kan fjerne bevismidler eller påvirke vidner, kan også indgå i vurderingen.

Beslutning om at iværksætte suspension mv. er en selvstændig afgørelse og derfor undergivet reglerne i forvaltningsloven om partshøring, begrundelse mv., jf. PAV kap. 9.

Foretages suspension mv., skal denne efterfølges af et tjenstligt forhør, medmindre der foretages en strafferetlig forfølgning. Om tjenstligt forhør, jf. afsnit 29.2.2.11. Suspensionen mv. skal ophæves, hvis det senere viser sig, at der ikke var grundlag herfor. Ophæves suspensionen mv. kan forhøret undlades.

I tilfælde hvor disciplinærforseelsen resulterer i afsked, kan suspensionen - og dermed suspensionslønnen - opretholdes i opsigelsesperioden, forudsat at de forhold, som i sin tid lå til grund for beslutningen om suspension, fortsat er til stede. Det gælder også, selv om arbejdsgiveren vælger ikke at benytte muligheden for at forkorte opsigelsesvarslet. Se mere om forkortet opsigelsesvarsel i PAV kap. 31.

29.2.2.7. Tjenestefritagelse

Det er i øvrigt almindeligt antaget, at en tjenestemand kan fritages for tjeneste i medfør af ledelsesretten, hvis der er saglig begrundelse herfor, og forudsat at den pågældende fortsat får udbetalt sin sædvanlige løn.

Tjenestefritagelse sker typisk i situationer, hvor det er nødvendigt, at tjenestemanden ikke er på arbejdspladsen, mens forholdet undersøges. Det væsentlige for, om en tjenestemand skal tjenestefritages, mens en sag undersøges, er, om arbejdsgiveren fortsat har tillid til den ansatte. Derudover kan det indgå i overvejelsen, om den ansattes tilstedeværelse på arbejdspladsen indebærer en gentagelsesrisiko, risiko for påvirkning af sagen, eller samarbejdsvanskeligheder. Det kan også indgå i overvejelsen om forholdet ligger i nær tidsmæssig tilknytning til undersøgelsen, eller om forholdet ligger langt tilbage i tid.

En beslutning om tjenestefritagelse kan endvidere være aktuel i tilfælde, hvor det er under overvejelse, om betingelserne for suspension er opfyldt, jf. Skm. cirk. 5/11 2021 om suspension mv. og ulovlig udeblivelse.

I dom af 6. december 2004 (ikke offentliggjort) har Østre Landsret således fastslået, at en arbejdsgiver med hjemmel i den almindelige ledelsesret kunne fritage en tjenestemand for tjeneste, mens det blev overvejet, om der var grundlag for at iværksætte disciplinærforfølgning mod den pågældende. Fra det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren havde besluttet ikke at indlede en disciplinærsag, ville en tjenestefritagelse forudsætte, at arbejdsgiveren kunne godtgøre, at der fortsat forelå en saglig begrundelse, fx samarbejdsvanskeligheder mv. af et omfang, som medførte, at arbejdet ikke kunne genoptages.

Retten fandt ikke, at der i den konkrete sag forelå sådanne omstændigheder, hvorfor den fortsatte tjenestefritagelse fandtes uberettiget, og der tilkendtes tjenestemanden en godtgørelse.

29.2.2.8. Afgørelse uden tjenstligt forhør

I tilfælde af mindre alvorlige tjenesteforseelser kan sagen afgøres uden tjenstligt forhør. Dette er tilfældet, hvis sagen skønnes at kunne afgøres med advarsel, irettesættelse eller bøde på højst 1/25 af månedslønnen.

Det samme gælder, hvis sagen afgøres med bøde over 1/25 af månedslønnen eller med overførelse til andet arbejde, hvis tjenestemanden har afgivet en uforbeholden skriftlig tilståelse. I tilståelsen skal den pågældende have vedgået dels det faktiske handlingsforløb, dels at handlingsforløbet har indebåret en tjenesteforseelse. Endvidere kan sagen afgøres uden tjenstligt forhør, hvis forholdet er fastslået ved dom.

Hvis en tjenestemand er tildelt en disciplinærstraf uden forudgående tjenstligt forhør, kan den pågældende kræve et sådant forhør afholdt. Der er dog kun pligt til at afholde tjenstligt forhør, hvis den pågældende centralorganisation anbefaler det.

29.2.2.9. Suspensionsløn

Under suspension udbetales 2/3 af sædvanlig løn, hvilket her vil sige den samlede løn inkl. eventuelt anciennitetstillæg, der udløses i suspensionsperioden. Særlige ydelser, fx natpenge, lørdags-/søndagsgodtgørelse o.l., medregnes ikke i suspensionslønnen. Der beregnes arbejdsmarkedsbidrag, men ikke ATP-bidrag af suspensionsløn.

I relation til nye lønsystemer består sædvanlig løn i et basislønsystem af basisløn, kvalifikations- og funktionstillæg samt eventuelle personlige tillæg. Midlertidige tillæg medtages i den periode, hvori de ydes. Betaling for over-/merarbejde og rådighedstjeneste samt særlige ydelser mv. indgår ikke i suspensionslønnen. Dog indgår faste tillæg, der ydes som kompensation for over-/merarbejde, rådighedstjeneste, særlige ydelser mv.

Nedsættelse til 2/3 løn sker først med virkning fra den 1. i måneden efter, at suspensionen er iværksat, mens særlige ydelser bortfalder med virkning fra suspensionsdagen, jf. § 2, stk. 1, i Skm. cirk. 5/11 2021 om suspension mv. og ulovlig udeblivelse. Er den sædvanlige løn for den måned, der følger efter suspensionen, allerede udbetalt, kan det for meget udbetalte modregnes i førstkommende lønudbetaling eller om fornødent modregnes i feriegodtgørelse eller særlig feriegodtgørelse samt i kontant godtgørelse for særlige feriedage. Bestemmelsen i aftalens § 2, stk. 1, er ikke til hinder for, at vedkommende myndighed - hvis det skønnes rimeligt - på tjenestemandens anmodning aftaler en længere modregningsperiode, fx 3 måneder.

På sygedage, omsorgsdage eller under anden tjenestefrihed med løn, der afholdes i suspensionsperioden, ydes suspensionsløn - dvs. 2/3 løn.

Den hidtidige bestemmelse i aftalens § 3, stk. 2, hvorefter suspensionsperioden i relation til ferie og særlige feriedage betragtedes som deltidsbeskæftigelse på 2/3 af den sædvanlige beskæftigelsesgrad, er ophævet ved Skm. cirk. 5/11 2021 om suspension mv. og ulovlig udeblivelse, med virkning for suspensionsperioder der ligger den 1. september 2020 eller senere.

Indeholdelse af lønnen, når en allerede suspenderet tjenestemand anholdes eller varetægtsfængsles, er omtalt i afsnit 29.2.2.10.

29.2.2.10. Ulovlig udeblivelse

Foreligger der ulovlig udeblivelse, bortfalder tjenestemandens lønkrav, jf. § 1 i Skm. cirk. 5/11 2021 om suspension mv. og ulovlig udeblivelse. I tilfælde af anholdelse eller fængsling gælder dette, uanset om den pågældende tjenestemand på samme tidspunkt var eller blev sygemeldt.

Beslutningen om lønstandsning er en selvstændig afgørelse, der er omfattet af reglerne i forvaltningsloven, jf. PAV kap. 9.

I Skm. cirk. 5/11 2021 om suspension mv. og ulovlig udeblivelse findes der regler om efterbetaling af løn mv., jf. cirkulærets §§ 1 og 4. Efterbetaling kan blive aktuel, hvis der er foretaget lønindeholdelse i forbindelse med ulovlig udeblivelse, der har været forårsaget af anholdelse eller varetægtsfængsling. Frafaldes sigtelsen eller bliver den pågældende frifundet, skal der ske efterbetaling af den tilbageholdte løn, inkl. særlige ydelser. Hvis den pågældende tjenestemand dømmes, men frifindes for straf, skal der ikke ske efterbetaling af den tilbageholdte løn.

Selv om der sker løsladelse, kan der være grund til at foretage suspension af den pågældende, idet der fortsat kan være tale om en tjenesteforseelse. Sker sådan suspension i direkte tilslutning til løsladelsen og af samme årsag som den, der medførte anholdelsen eller varetægtsfængslingen, har tjenestemanden kun krav på efterbetaling af 2/3 løn, inkl. eventuelle særlige tillæg.

En allerede suspenderet tjenestemand, der bliver anholdt eller varetægtsfængslet, har ikke krav på løn. Den indeholdte løn skal dog efterbetales, hvis påtale opgives eller den pågældende frifindes.

29.2.2.11. Tjenstligt forhør

Kan sagen ikke afsluttes uden afholdelse af tjenstligt forhør, jf. afsnit 29.2.2.8., skal vedkommende minister eller den, der bemyndiges dertil, udpege en forhørsleder. Forhørslederen forudsættes normalt at være en embedsmand i administrationen. Hvis det efter sagens karakter skønnes påkrævet, fx hvis der er tale om meget omfattende og komplicerede sager, kan vedkommende minister dog anmode præsidenten for en af de kollegiale retter om at udpege forhørslederen.

29.2.2.12. Forhørslederens opgave

Det er forhørslederens opgave at undersøge sagen og afgive en beretning herom.

Hvis tjenestemanden udebliver fra det tjenstlige forhør, bør forhørslederen af egen drift undersøge, om der foreligger en lovlig indkaldelse til forhøret, og give de relevante oplysninger i denne forbindelse til den myndighed, der skal afgøre sanktionsspørgsmålet. Er dette ikke sket, skal vedkommende myndighed på eget initiativ undersøge spørgsmålet.

Derudover har forhørslederen vejledningspligt mv. vedrørende visse forhold, jf. afsnit 29.2.2.15. og afsnit 29.2.2.19.

Hvilken sanktion, der i givet fald skal anvendes, afgøres af ministeren eller den, der er bemyndiget dertil. Hvis ministeren mv. anmoder derom, skal forhørslederen dog afgive en indstilling om sagens afgørelse, jf. TL § 21, stk. 6.

29.2.2.13. Bisidder

Under sagen kan tjenestemanden møde med bisidder, og tjenestemanden skal ved indkaldelsen til det første forhør gøres bekendt med denne ret. Ifølge TL § 21, stk. 2, kan bisidderen være en tjenestemand i vedkommende ministerium eller institution, en organisationsrepræsentant eller en advokat. I praksis er det lagt til grund, at tjenestemanden som organisationsrepræsentant kan vælge en person fra den organisation, som tjenestemanden er medlem af, uanset om denne organisation har forhandlingsretten for den pågældende stilling efter TL § 49.

Tjenestemanden kan i stedet vælge en bisidder uden for den ovenfor nævnte kreds, jf. FOB 1990.339. Vedkommende myndighed kan kun tilsidesætte tjenestemandens valg af bisidder i de tilfælde, der er nævnt i § 8, stk. 2, i Lbekg. 433 22/04 2014 af forvaltningsloven (forvaltningsloven).

29.2.2.14. Godtgørelse af udgifter

Udgift til en bisidder, der er omfattet af den personkreds, der er nævnt i TL § 21, kan godtgøres - helt eller delvis - hvis det kan anses for rimeligt, at tjenestemanden har afholdt udgifter til bisidder. Godtgørelsen kan dog ikke overstige, hvad en beskikket forsvarer ville have fået tilkendt i en tilsvarende straffesag.

Sluttes undersøgelsen uden ikendelse af disciplinærstraf, skal udgiften godtgøres fuldt ud inden for ovennævnte grænser, jf. TL § 23.

Sluttes sagen med ikendelse af disciplinærstraf, kan vedkommende minister under hensyntagen til sagens udfald og omstændighederne i øvrigt bestemme, i hvilket omfang udgiften til bisidder skal godtgøres. Forhørslederen afgiver efter anmodning fra ansættelsesmyndigheden en udtalelse om dette spørgsmål.

Det er uden betydning for godtgørelsen af tjenestemandens udgift til bisidder efter tjenestemandslovens § 23, stk. 1, om udgiften allerede er afholdt af andre, fx tjenestemandens faglige organisation, eller om andre i øvrigt har forpligtet sig til at afholde udgiften helt eller delvist.

Udgift til en bisidder uden for den personkreds, der er nævnt i TL § 21, kan ikke godtgøres, medmindre andet følger af erstatningsretlige regler.

Hvis en tjenestemand på egen hånd har fremskaffet beviser under en disciplinærsag, godtgøres udgifterne hertil helt eller delvis, jf. TL § 23, stk. 3.

29.2.2.15. Parts- og vidneforklaring

Spørgsmål om vidneførsel og om tilvejebringelse af andre bevisligheder afgøres af forhørslederen.

Det antages, at retsstillingen for parten, dvs. den tjenestemand, som forhøret drejer sig om, er følgende:

For så vidt angår ikke-strafbare forhold, der indgår i det tjenstlige forhør, har parten vidnepligt, medmindre disciplinærsagen kan ende med alvorligere sanktioner over for den pågældende. Dette gælder efter ombudsmandens opfattelse i hvert fald, hvor der kan blive tale om disciplinær afskedigelse.

I det omfang parten herefter har vidnepligt eller vælger at udtale sig, er der sandhedspligt.

Undladelse af at afgive forklaring eller afgivelse af urigtig forklaring i strid med foranstående vil kunne behandles som en tjenesteforseelse.

Indgår der strafbare forhold i forhøret, har parten ikke vidnepligt i relation til disse forhold. Hvis parten er mistænkt for strafbare forhold, har den pågældende slet ikke vidnepligt. I sådanne tilfælde har parten heller ikke sandhedspligt, hvis vedkommende vælger at udtale sig.

Alle ansatte - både tjenestemænd og andre - har som udgangspunkt pligt til at vidne under tjenstligt forhør og har pligt til at tale sandhed. En vidnefritagelsesgrund kan dog foreligge efter en analogi af § 171, stk. 2, nr. 1, i Lbekg. 1655 25/12 2022 om rettens pleje (retsplejeloven). Der ydes ikke særlig godtgørelse for afgivelse af vidneforklaring.

Hvis andre end ansatte afgiver vidneforklaring under forhør, gælder samme regler om sandhedspligt.

Forklaringer kan eventuelt afgives ved byretten på det sted, hvor den pågældende bor, eller hvor tjenestemandsforhøret afholdes.

Forhørslederen har ved forhørets begyndelse pligt til at vejlede både parten og vidnerne om vidnepligts- og sandhedsspørgsmålet. Der bør i forhørsprotokollen udtrykkeligt anføres, at parten og eventuelle vidner er vejledt herom, jf. afsnit 29.2.2.12.

29.2.2.16. Offentlighed

Forhør og retsmøder, der afholdes under sagen, er normalt ikke offentlige, ligesom der ikke må ske offentliggørelse af, hvad der passerer under lukkede forhør. Det samme gælder det skriftlige materiale, der er fremskaffet under forhøret.

Forbuddet mod offentliggørelse gælder også de oplysninger, der udgør det tilgrundliggende materiale for forhøret, hvad enten disse foreligger mundtligt eller skriftligt. Forbuddet antages tillige at omfatte forhørslederens beretning herunder en eventuel indstilling om sagens afgørelse. Det høringssvar, tjenestemanden afgiver over beretningen og indstillingen, jf. TL § 21, stk. 5, er ligeledes omfattet af forbuddet.

Den involverede tjenestemand er dog berettiget til at offentliggøre de dele af indstillingen, der vedrører den pågældende selv. Hvis ansættelsesmyndigheden ønsker at offentliggøre indstillingen, kræver det den pågældende tjenestemands samtykke. Tilsvarende gælder for offentliggørelse af beretningen, idet det dog her tillige må kræves, at vedkommende centralorganisation giver sin tilslutning.

Offentliggørelsesforbuddet er dog ikke til hinder for, at ansættelsesmyndigheden efter sagens afslutning kan offentliggøre en meddelelse om undersøgelsens udfald, eventuelt med en kort begrundelse for den trufne afgørelse.

Overtrædelse af offentliggørelsesforbuddet kan straffes med bøde.

Efter anmodning fra tjenestemanden og med vedkommende centralorganisations tilslutning kan ansættelsesmyndigheden dog i ganske særlige tilfælde bestemme, at offentligheden skal have adgang til at overvære sagens behandling.

29.2.2.17. Afslutning af det tjenstlige forhør

Tjenestemanden kan også efter forhørets afslutning afgive skriftlige indlæg. Vedkommende centralorganisation skal have meddelelse om sagens stilling, hvis det må antages, at sagen slutter med overførsel til andet arbejdssted, degradation eller afsked, jf. TL § 22, stk. 1. Organisationen skal tillige have adgang til at udtale sig.

Forhørslederens beretning ledsages som nævnt af en indstilling om sagens afgørelse, hvis ansættelsesmyndigheden anmoder derom.

Det er normalt den pågældende ansættelsesmyndighed, der fastsætter en eventuel sanktion. En afgørelse om afsked kan dog kun træffes af den pågældende minister eller af den, der bemyndiges dertil.

Ved valg af eventuel sanktion skal der tages hensyn til almindelige ligheds- og proportionalitetsgrundsætninger, se herom i. PAV kap. 9. Desuden er pålæg af disciplinærsanktion efter tjenestemandslovens kap. 4 eller tilsvarende regler for tjenestemandslignende ansatte undergivet reglerne i forvaltningsloven, fx vedrørende aktindsigt, partshøring, begrundelse og klagevejledning, og der henvises derfor til PAV kap. 9.

Hvis den påtænkte disciplinære sanktion er afsked, skal der foretages partshøring vedrørende såvel afskedsgrundlaget som pensionsudtalelsen fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

For så vidt angår afskedigelsesproceduren henvises til PAV kap. 31.

Når forhørslederens beretning og eventuelle indstilling modtages, skal ansættelsesmyndigheden ligeledes tage stilling til ophævelse af eventuel suspension.

29.2.2.18. Efterbetaling af indeholdt løn mv.

Afgørelsen af, om der eventuelt skal ske efterbetaling af den tredjedel af lønnen, der har været indeholdt under suspensionen, træffes samtidig med sagens afgørelse af den myndighed, der besluttede suspensionen.

Reglerne herom findes i § 4 i Skm. cirk. 5/11 2021 om suspension mv. og ulovlig udeblivelse (suspensionscirkulæret og –aftalen). Der skal trækkes arbejdsmarkedsbidrag af beløb, der efterbetales.

Når der sker efterbetaling af den indeholdte tredjedel af lønnen i forbindelse med ophævelse af suspensionen, tages der konkret stilling til, i hvilket omfang der skal ske efterbetaling af særlige ydelser mv.

Afgørelse om, at der ikke - eller kun delvist - skal finde efterbetaling sted, er en selvstændig afgørelse. Afgørelsen er derfor undergivet reglerne i forvaltningsloven om partshøring, begrundelse mv. Der skal i afgørelsen henvises til de relevante bestemmelser i suspensionscirkulæret og -aftalen. Der henvises i øvrigt til PAV kap. 9.

29.2.2.19. Strafbare forhold

I visse relationer kan det have betydning, at tjenesteforseelsen tillige udgør et strafbart forhold.

En tjenestemand, der er mistænkt for et strafbart forhold, kan således forlange sagen behandlet som en straffesag, jf. TL § 22, stk. 3.

Det påhviler forhørslederen at vejlede tjenestemanden herom i alle tilfælde, hvor der i sagen indgår mistanke om strafbare forhold, og det bør i forhørsprotokollen anføres, at sådan vejledning har fundet sted.

Efter tjenestemandslovens ordlyd er der intet til hinder for, at der samtidig med - eller før - en straffesag indledes et tjenstligt forhør. Eventuelt tjenstligt forhør og deraf følgende eventuel ikendelse af disciplinær sanktion bør dog normalt afvente straffesagens endelige afgørelse.

Endvidere forudsætter visse strenge sanktioner, jf. TL § 24, 3. pkt., at der skal være afholdt tjenstligt forhør, medmindre forholdet er fastslået endeligt ved dom. Denne straffedom kan vedrøre en overtrædelse af såvel straffeloven som særlovgivningen. Et bødeforlæg kan ikke erstatte en sådan straffedom, men en bødevedtagelse kan efter omstændighederne sidestilles med en dom. Hvorvidt en udenlandsk straffedom kan tillægges betydning i denne relation, må bero på en konkret vurdering.

29.2.3. Disciplinære straffe

De disciplinære straffe er følgende:

  • Advarsel
  • Irettesættelse
  • Bøde på indtil 1/25 af månedslønnen
  • Bøde på indtil halvdelen af månedslønnen
  • Overførsel til andet arbejde
  • Overførsel til andet arbejdssted eller stilling
  • Degradation (herunder helt eller delvis bortfald af anciennitetsbestemte løndele)
  • Afskedigelse

I henhold til TL § 28, 2. pkt., kan afsked ske med kortere varsel end 3 måneder (herunder uden varsel), hvis den er begrundet i, at tjenestemanden som følge af strafbart forhold, tjenesteforseelse eller mislighed er uskikket til at forblive i stillingen.

Vedrørende afskedigelse som disciplinær foranstaltning henvises i øvrigt til PAV kap. 31.

Ikendte bøder kan modregnes i lønnen. En sådan bøde tilfalder den myndighed, der afholder den pågældendes løn. Ved beregning af bøderne tages udgangspunkt i en månedsløn, der opgøres på samme måde som den løn, der ligger til grund for beregning af suspensionsløn, jf. afsnit 29.2.2.9.

Foruden de disciplinære straffe er der endvidere adgang til at give en tjenestemand en diskretionær advarsel, som ikke er en sanktion, men en ansættelsesretlig reaktion, jf. nærmere i PAV kap. 31.

29.3. Kollektive tjenesteforseelser

29.3.1. Generelt

29.3.1.1. Ingen strejkeret

Tjenestemandssystemet indeholder ikke hjemmel til kollektive kampskridt i form af strejke, lockout o.l. i forbindelse med interessekonflikter. Hvis der ikke kan opnås enighed om indgåelse af aftaler om løn- og andre ansættelsesvilkår, afgøres tvisten efter TL §§ 46 og 47 ved, at der enten fremsættes lovforslag eller træffes afgørelse af finansministeren efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet.

Som konsekvens heraf betragtes enhver arbejdsnedlæggelse o.l. som en kollektiv tjenesteforseelse.

29.3.1.2. Tjenestemandsrettens kompetence

Reglerne om behandling af kollektive tjenesteforseelser findes i tjenestemandslovens kap. 12 samt i bekg. 942 4/7 2017 om Tjenestemandsrettens kompetence, der vedrører visse tjenestemandslignende personalegrupper.

Tjenestemandsretten nedsættes af finansministeren og består af en formand og en stedfortræder herfor og 10 andre medlemmer, jf. TL § 52. Formanden udpeges af Højesterets præsident blandt Højesterets dommere, og 2 medlemmer udpeges af præsidenten for Østre Landsret blandt landsrettens dommere. De øvrige 8 medlemmer beskikkes af finansministeren, hvoraf 4 beskikkes efter fælles indstilling fra de i TL § 49 nævnte centralorganisationer.

Sager om tjenestemænds kollektive tjenesteforseelser vedrører overtrædelse af de forpligtelser, der er fastsat i TL §10, eller forpligtelser, der er fastsat i tilsvarende bestemmelser for ansatte på tjenestemandslignende vilkår.

Kollektive overtrædelser, der har karakter af en faglig aktion, behandles ved Tjenestemandsretten. Det vil typisk være tilfældet, når flere tjenestemænd i indbyrdes forståelse handler i strid med tjenestepligterne med det fælles formål af påvirke ansættelsesvilkårene.

Den pligtstridige adfærd vil typisk foreligge i form af arbejdsnedlæggelse eller -vægring, herunder afholdelse af såkaldte faglige møder. Også optræden, der uden egentlig arbejdsvægring tilsigter på pligtstridig måde at hindre eller vanskeliggøre arbejdets udførelse, fx kollektiv temponedsættelse, vil kunne henføres under begrebet "en faglig aktion".

Også et ekstraordinært højt sygefravær uden nogen lægelig begrundelse, der forekommer i forbindelse med faglig uro på den pågældende arbejdsplads, vil efter Tjenestemandsrettens domme af 30. marts 2000 (sag nr. 237/97) og 22. august 2019 (sag nr. TR 2018.0003) kunne betragtes som en faglig aktion, hvor det påhviler den enkelte tjenestemand at påvise, at den pågældende havde lovligt forfald og ikke deltog i aktionen.

Det fornødne bevis vil i den forbindelse ikke være ført, blot fordi tjenestemanden har forklaret, at fraværet skyldtes sygdom eller har afgivet en erklæring på tro og love herom. Ligeledes vil en - ikke nærmere underbygget - lægeerklæring ikke kunne anses for tilstrækkeligt bevis.

For at tjenesteforseelser skal kunne behandles ved Tjenestemandsretten, skal følgende betingelser være opfyldt:

  • Der skal foreligge en kollektiv tjenesteforseelse
  • den skal have karakter af en faglig aktion og
  • de deltagende tjenestemænd skal på tidspunktet for den kollektive overtrædelse være medlemmer af en af tjenestemændenes centralorganisationer eller tilsluttede underorganisationer.

Er ovennævnte betingelser ikke opfyldt, kan sagen ikke behandles ved Tjenestemandsretten, og tjenesteforseelsen behandles i stedet efter reglerne om individuel disciplinærforfølgning, jf. afsnit 29.2.

Tjenestemandsretten har i tilfælde, hvor kun én tjenestemand på en institution mv. har deltaget i en arbejdsnedlæggelse, betragtet det som en kollektiv aktion, når også tjenestemænd ved andre institutioner mv. samtidig har nedlagt arbejdet i samme anledning.

En centralorganisation kan indbringe en sag for Tjenestemandsretten, hvis den finder, at vedkommende minister anvender de individuelle disciplinærregler i tjenestemandslovens kap. 4 i en situation, der rettelig bør behandles af Tjenestemandsretten.

29.3.2. Behandling af kollektive tjenesteforseelser

29.3.2.1. Indberetning mv.

Vedkommende ministerium skal hurtigst muligt og senest på ugedagen efter overtrædelsens start indberette tjenesteforseelsen skriftligt til Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Kollektive tjenesteforseelser skal indberettes til Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, der har kompetencen med hensyn til afgørelse af sagens videre forløb. Det følger heraf, at ministerier mfl. ikke uden samtykke fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen kan tilbagekalde afgivne indberetninger.

Indberetningen skal indeholde oplysning om tjenestested og formen for den kollektive overtrædelse samt om, hvilken årsag der angives til overtrædelsen. Samtidig med indberetningen skal der udarbejdes lister over deltagerne i den kollektive tjenesteforseelse. Ved indberetningen og udarbejdelsen af listerne anvendes fortrykte skemaer som findes på Medarbejder- og Kompetencestyrelsens hjemmeside. Tjenestemænd, der er fraværende af anden årsag end deltagelse i en kollektiv tjenesteforseelse, skal ikke indberettes.

På tjenestemandsområdet er det kun nødvendigt at foretage indberetning straks efter overtrædelsens start, eventuelt telefonisk, til Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, hvis der er behov for at give pålæg ved løbende overtrædelser, jf. afsnit 29.3.2.2. Overenskomstområdets regler om afholdelse af fælles- eller mæglingsmøde gælder ikke på tjenestemandsområdet.

I modsætning til, hvad der gælder på overenskomstområdet, vil tjenestemænds arbejdsnedlæggelse - selv om der kun er tale om et ganske kortvarigt tidsrum - som udgangspunkt medføre, at de deltagende ikendes en sanktion ved Tjenestemandsretten.

Da Tjenestemandsretten ikke har kompetence til at behandle sager vedrørende tjenestemænd, der inden sagens pådømmelse er fratrådt, skal Medarbejder- og Kompetencestyrelsen straks have oplysning om navnene på allerede indberettede, der fratræder.

Sagsforberedelsen ved Tjenestemandsretten foretages af Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, der i fornødent omfang rekvirerer bistand fra vedkommende ministerium - fx til vidneførsel om det faktiske begivenhedsforløb.

Tvivlsspørgsmål om, hvorvidt forholdet henhører under Tjenestemandsrettens kompetence, forelægges for Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, eventuelt telefonisk.

29.3.2.2. Hastesager

Tjenestemandsrettens formand eller dennes stedfortræder kan give pålæg om ophør af løbende overtrædelser.

Hvis vedkommende ministerium skønner, at det er nødvendigt at iværksætte den særlige procedure for hastesager, skal der - eventuelt telefonisk - indgives en foreløbig indberetning hurtigst muligt efter overtrædelsens start indeholdende flest mulige oplysninger. Fuldstændig indberetning fremsendes herefter snarest til Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Finansministeriet vil på den baggrund anmode Tjenestemandsretten om, at sagen behandles som en hastesag. Dette medfører, at sagen behandles i Tjenestemandsretten snarest muligt.

29.3.2.3. Løntræk

Ansættelsesmyndigheden skal af egen drift sørge for, at de pågældende tjenestemænd trækkes i løn for de timer, i hvilke arbejdet har været nedlagt. Dette gælder også ved kortvarige arbejdsnedlæggelser.

Løntræk foretages i henhold til §§ 1-3 i Skm. cirk. 30/11 2021 om lønfradrag og lønberegning for tjenestemænd.

29.3.3. Straffe

29.3.3.1. Disciplinære straffe

Tjenestemandsretten kan ikende advarsel eller irettesættelse eller bøde. Derudover kan der eventuelt ikendes bod for organisationsansvar, jf. afsnit 29.3.3.3.

29.3.3.2. Særligt om bøder

Bøder fastsættes sædvanligvis standardmæssigt. Bødens størrelse afhænger af den enkelte tjenestemands aktuelle, faste månedsløn på det tidspunkt, da den kollektive arbejdsnedlæggelse blev påbegyndt.

Normaltaksterne er følgende:

Fast månedsløn
(Afrundet til hele kr.)

Dagbøde

x < 10.000

150 kr.

10.000 ≤ x < 12.000

200 kr.

12.000 ≤ x < 14.000

250 kr.

14.000 ≤ x < 16.000

300 kr.

16.000 ≤ x < 18.000

350 kr.

18.000 ≤ x < 20.000

400 kr.

20.000 ≤ x < 22.000

450 kr.

22.000 ≤ x < 24.000

500 kr.

24.000 ≤ x < 26.000

550 kr.

26.000 ≤ x < 28.000

600 kr.

28.000 ≤ x < 30.000

650 kr.

30.000 ≤ x < 32.000

700 kr.

32.000 ≤ x < 34.000

750 kr.

34.000 ≤ x < 36.000

800 kr.

36.000 ≤ x < 38.000

850 kr.

38.000 ≤ x

900 kr.

Den faste månedsløn omfatter skalatrinsløn/basisløn/intervalløn samt tillæg i form af særlige tillæg, åremålstillæg, rådighedstillæg, undervisningstillæg mv., arbejdsbestemte tillæg, faste tillæg, der træder i stedet for ulempeydelser og godtgørelse for over-/merarbejde mv., funktionsvederlag, personlige tillæg, udligningstillæg, anciennitetsgarantitillæg, kvalifikationstillæg, funktionstillæg, resultatlønstillæg, og hvad der må sidestilles med nævnte løndele.

I den faste månedsløn indgår ikke efterreguleringer, engangsbeløb, ulempeydelser, godtgørelse for over-/merarbejde og for mistede fridage, ferietillæg (den særlige feriegodtgørelse), pensionsbidrag, udgiftsdækkende ydelser o.l.

Bødesystemet finder også anvendelse på deltidsbeskæftigede, som vil blive pålagt bøder, der er tilpasset den faktiske månedsløn.

Bøden fastsættes til ovennævnte beløb for hver dag, den pågældende har deltaget i arbejdsnedlæggelsen. Dette gælder som hovedregel også, selv om arbejdsnedlæggelsen har været ganske kortvarig.

Praksis fra overenskomstområdet, hvorefter arbejdsnedlæggelser normalt ikke medfører bod, hvis arbejdet genoptages i tilknytning til fælles-/mæglingsmødet, gælder ikke på tjenestemandsområdet.

Bøden kan nedsættes, hvis der har været tale om formildende omstændigheder, eller hvis arbejdsnedlæggelsen kun har omfattet en begrænset del af tjenestemandens arbejde.

Bøden kan forhøjes, hvis et pålæg fra Tjenestemandsretten om ophør af overtrædelsen, jf. afsnit 29.3.2.2., ikke efterkommes. Spørgsmål herom afgøres konkret af Tjenestemandsretten.

De ikendte bøder skal snarest inddrives af vedkommende ministerium. Bøder indeholdes i lønnen, men tvangsfuldbyrdelse kan om fornødent ske efter retsplejelovens regler om tvangsfuldbyrdelse af domme eller indenretlige forlig, dvs. foretagelse af udlæg osv.

Beløbene indeholdes i lønnen efter skat. Vedkommende ministerium kan eventuelt godkende en afdragsordning.

Bødebeløbene skal indbetales til Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, efterhånden som de inddrives, med henvisning til Tjenestemandsrettens dom.

Medarbejder- og Kompetencestyrelsens bankkontonummer er pr. 1/6 2023:
Reg.nr.: 0216
Kontonr.: 4069223206

29.3.3.3. Organisationsansvar

Centralorganisationerne og de tilsluttede organisationer kan ikendes bod af Tjenestemandsretten, hvis de har understøttet eller været passive over for tjenestemænds arbejdsnedlæggelser mv. Boden tilfalder dem, der har anlagt sagen.

Arbejdsretlig praksis med hensyn til, hvornår der foreligger organisationsansvar, vil kunne være vejledende i disse sager.

Organisationsansvaret indebærer ikke nogen ændret retlig vurdering af den enkelte tjenestemands ansvar.

Det skal af indberetninger om arbejdsnedlæggelser fremgå, om der efter den indberettende myndigheds opfattelse er grundlag for at gøre organisationsansvar gældende. Eventuel skriftlig dokumentation skal i bekræftende fald sendes til Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

29.4. Bilags- og henvisningsoversigt

Bilag

  • Bilag 24.8.1 Oversigt over optjening af fast påregnelige tillæg (natpenge mv. og arbejdsbestemte tillæg) samt frihed for arbejde på ubekvemme tidspunkter under betalt fravær mv.
  • Bilag 29.4.1 Skema - Indberetning af tjenestemænd om kollektiv tjenesteforseelse.
  • Bilag 29.4.2 Skema - Navneliste over tjenestemænd, der deltager i kollektiv tjenesteforseelse.

Henvisninger

29.4.1. Skema - Indberetning af tjenestemænd om kollektiv tjenesteforseelse

Skema - Indberetning af tjenestemænd om kollektiv tjenesteforseelse

29.4.2. Skema - Navneliste over tjenestemænd, der deltager i kollektiv tjenesteforseelse

Skema - Navneliste over tjenestemænd, der deltager i kollektiv tjenesteforseelse


Sidst redigeret 04.07.23