36.2.1. Tilfælde, hvor der som udgangspunkt ikke kan kræves tilbagebetaling

36.2.1.1. Begrundet god tro

Der kan ikke kræves tilbagebetaling, hvis modtageren var i begrundet god tro om at være berettiget til beløbet, fx fordi den pågældende havde fået forkerte oplysninger om sine lønforhold eller ved henvendelse til ansættelsesmyndigheden havde fået bekræftet, at betalingen var korrekt.

36.2.1.2. Undskyldelig uvidenhed

Der kan ikke kræves tilbagebetaling, hvis modtageren ikke burde have indset fejlen, og der i øvrigt er tale om mindre beløb, jf. afsnit 36.2.2.6. I UfR 2016.3614 Ø afgjorde retten således, at en ansat i forsvaret ikke skulle tilbagebetale for meget udbetalt kvalifikationstillæg.

36.2.1.3. Undskyldelig retsvildfarelse

Der kan ikke kræves tilbagebetaling, hvis fejludbetalingen skyldes, at en uklar regel er blevet misforstået af ansættelsesmyndigheden.

36.2.1.4. Manglende kompetence e.l.

Der kan ikke kræves tilbagebetaling, selvom ansættelsesmyndigheden ikke har haft den fornødne kompetence til at foretage udbetalingen, fx fordi det bevillingsmæssige grundlag for ansættelsen ikke var i orden, ansættelsesmyndigheden tilbød den pågældende en kulancemæssig betaling e.l.

36.2.1.5. Passivitet

Der kan ikke kræves tilbagebetaling, hvis ansættelsesmyndigheden udviser passivitet ved ikke at gøre kravet gældende inden en vis rimelig tid efter, at fejludbetalingen blev konstateret.

36.2.1.6. Grov uagtsomhed hos administrationen

Endelig kan der ikke kræves tilbagebetaling, hvis den udbetalende myndighed selv har handlet groft uagtsomt, fx ved ikke at sørge for at rette en fejl, som modtageren har gjort opmærksom på.