29.3.2.2. Hastesager

Tjenestemandsrettens formand eller dennes stedfortræder kan give pålæg om ophør af løbende overtrædelser.

Hvis vedkommende ministerium skønner, at det er nødvendigt at iværksætte den særlige procedure for hastesager, skal der - eventuelt telefonisk - indgives en foreløbig indberetning hurtigst muligt efter overtrædelsens start indeholdende flest mulige oplysninger. Fuldstændig indberetning fremsendes herefter snarest til Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Finansministeriet vil på den baggrund anmode Tjenestemandsretten om, at sagen behandles som en hastesag. Dette medfører, at sagen behandles i Tjenestemandsretten snarest muligt.