11.5.2. Pension
For overenskomstansatte mfl., der er omfattet af forsikringsmæssige pensionsordninger, indbetales der pensionsbidrag af basislønnen samt af varige og midlertidige tillæg.
Tillæg, der er aftalt før 1. april 2002 som ikke-pensionsgivende tillæg, er dog fortsat ikke pensionsgivende.
I visse aftaler, fx akademikeroverenskomsten, er der endvidere mulighed for at aftale ikke-pensionsgivende midlertidige tillæg. Der kan herudover i den enkelte overenskomst eller organisationsaftale være centrale tillæg, der ikke er pensionsgivende.
Engangsvederlag, herunder resultatløn, kan efter konkret aftale gøres pensionsgivende. For visse medarbejdergrupper, herunder special- og chefkonsulenter, er engangsvederlag, herunder resultatløn, pensionsgivende, i det omfang det er fastsat af ledelsen efter forhandling med den enkelte ansatte.
Hvis et centralt aftalt tillæg ikke er pensionsgivende, kan man ikke på den enkelte arbejdsplads aftale, at der ydes pensionsbidrag af tillægget. Der kan heller ikke aftales en anden pensionsbidragsprocent end den, der måtte være aftalt centralt.
Faste tillæg, der ydes som erstatning for taxametermæssige ulempeydelser og/eller over- eller merarbejdsbetaling, er som udgangspunkt pensionsgivende for overenskomstansatte personalegrupper, der er omfattet af rammeaftalen om nye lønsystemer, jf. Vejledningen om nye lønsystemer, afsnit 5.4.1. I en faglig voldgiftskendelse af 15. maj 2013 (FV 2012.0089) fastslog opmanden, at dette gælder, uanset om den lokale konverteringsaftale er indgået før eller efter personalegruppens overgang til nyt lønsystem, medmindre de lokale parter konkret har aftalt eller forudsat andet.
For tjenestemænd og andre ansatte med tjenestemandspensionsret er principperne for fastlæggelse af den pensionsgivende løn i de nye lønsystemer fastsat i aftale 19/12 2003 om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o.l. i forbindelse med nye lønsystemer, jf. Fmst. cirk. 15/3 2007 om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o.l. i forbindelse med nye lønsystemer. Der henvises til PAV kap. 34.