29.3. Kollektive tjenesteforseelser

29.3.1. Generelt

29.3.1.1. Ingen strejkeret

Tjenestemandssystemet indeholder ikke hjemmel til kollektive kampskridt i form af strejke, lockout o.l. i forbindelse med interessekonflikter. Hvis der ikke kan opnås enighed om indgåelse af aftaler om løn- og andre ansættelsesvilkår, afgøres tvisten efter TL §§ 46 og 47 ved, at der enten fremsættes lovforslag eller træffes afgørelse af finansministeren efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet.

Som konsekvens heraf betragtes enhver arbejdsnedlæggelse o.l. som en kollektiv tjenesteforseelse.

29.3.1.2. Tjenestemandsrettens kompetence

Reglerne om behandling af kollektive tjenesteforseelser findes i tjenestemandslovens kap. 12 samt i bekg. 942 4/7 2017 om Tjenestemandsrettens kompetence, der vedrører visse tjenestemandslignende personalegrupper.

Tjenestemandsretten nedsættes af finansministeren og består af en formand og en stedfortræder herfor og 10 andre medlemmer, jf. TL § 52. Formanden udpeges af Højesterets præsident blandt Højesterets dommere, og 2 medlemmer udpeges af præsidenten for Østre Landsret blandt landsrettens dommere. De øvrige 8 medlemmer beskikkes af finansministeren, hvoraf 4 beskikkes efter fælles indstilling fra de i TL § 49 nævnte centralorganisationer.

Sager om tjenestemænds kollektive tjenesteforseelser vedrører overtrædelse af de forpligtelser, der er fastsat i TL §10, eller forpligtelser, der er fastsat i tilsvarende bestemmelser for ansatte på tjenestemandslignende vilkår.

Kollektive overtrædelser, der har karakter af en faglig aktion, behandles ved Tjenestemandsretten. Det vil typisk være tilfældet, når flere tjenestemænd i indbyrdes forståelse handler i strid med tjenestepligterne med det fælles formål af påvirke ansættelsesvilkårene.

Den pligtstridige adfærd vil typisk foreligge i form af arbejdsnedlæggelse eller -vægring, herunder afholdelse af såkaldte faglige møder. Også optræden, der uden egentlig arbejdsvægring tilsigter på pligtstridig måde at hindre eller vanskeliggøre arbejdets udførelse, fx kollektiv temponedsættelse, vil kunne henføres under begrebet "en faglig aktion".

Også et ekstraordinært højt sygefravær uden nogen lægelig begrundelse, der forekommer i forbindelse med faglig uro på den pågældende arbejdsplads, vil efter Tjenestemandsrettens domme af 30. marts 2000 (sag nr. 237/97) og 22. august 2019 (sag nr. TR 2018.0003) kunne betragtes som en faglig aktion, hvor det påhviler den enkelte tjenestemand at påvise, at den pågældende havde lovligt forfald og ikke deltog i aktionen.

Det fornødne bevis vil i den forbindelse ikke være ført, blot fordi tjenestemanden har forklaret, at fraværet skyldtes sygdom eller har afgivet en erklæring på tro og love herom. Ligeledes vil en - ikke nærmere underbygget - lægeerklæring ikke kunne anses for tilstrækkeligt bevis.

For at tjenesteforseelser skal kunne behandles ved Tjenestemandsretten, skal følgende betingelser være opfyldt:

Der skal foreligge en kollektiv tjenesteforseelse
den skal have karakter af en faglig aktion og
de deltagende tjenestemænd skal på tidspunktet for den kollektive overtrædelse være medlemmer af en af tjenestemændenes centralorganisationer eller tilsluttede underorganisationer.

Er ovennævnte betingelser ikke opfyldt, kan sagen ikke behandles ved Tjenestemandsretten, og tjenesteforseelsen behandles i stedet efter reglerne om individuel disciplinærforfølgning, jf. afsnit 29.2.

Tjenestemandsretten har i tilfælde, hvor kun én tjenestemand på en institution mv. har deltaget i en arbejdsnedlæggelse, betragtet det som en kollektiv aktion, når også tjenestemænd ved andre institutioner mv. samtidig har nedlagt arbejdet i samme anledning.

En centralorganisation kan indbringe en sag for Tjenestemandsretten, hvis den finder, at vedkommende minister anvender de individuelle disciplinærregler i tjenestemandslovens kap. 4 i en situation, der rettelig bør behandles af Tjenestemandsretten.

29.3.2. Behandling af kollektive tjenesteforseelser

29.3.2.1. Indberetning mv.

Vedkommende ministerium skal hurtigst muligt og senest på ugedagen efter overtrædelsens start indberette tjenesteforseelsen skriftligt til Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Kollektive tjenesteforseelser skal indberettes til Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, der har kompetencen med hensyn til afgørelse af sagens videre forløb. Det følger heraf, at ministerier mfl. ikke uden samtykke fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen kan tilbagekalde afgivne indberetninger.

Indberetningen skal indeholde oplysning om tjenestested og formen for den kollektive overtrædelse samt om, hvilken årsag der angives til overtrædelsen. Samtidig med indberetningen skal der udarbejdes lister over deltagerne i den kollektive tjenesteforseelse. Ved indberetningen og udarbejdelsen af listerne anvendes fortrykte skemaer som findes på Medarbejder- og Kompetencestyrelsens hjemmeside. Tjenestemænd, der er fraværende af anden årsag end deltagelse i en kollektiv tjenesteforseelse, skal ikke indberettes.

På tjenestemandsområdet er det kun nødvendigt at foretage indberetning straks efter overtrædelsens start, eventuelt telefonisk, til Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, hvis der er behov for at give pålæg ved løbende overtrædelser, jf. afsnit 29.3.2.2. Overenskomstområdets regler om afholdelse af fælles- eller mæglingsmøde gælder ikke på tjenestemandsområdet.

I modsætning til, hvad der gælder på overenskomstområdet, vil tjenestemænds arbejdsnedlæggelse - selv om der kun er tale om et ganske kortvarigt tidsrum - som udgangspunkt medføre, at de deltagende ikendes en sanktion ved Tjenestemandsretten.

Da Tjenestemandsretten ikke har kompetence til at behandle sager vedrørende tjenestemænd, der inden sagens pådømmelse er fratrådt, skal Medarbejder- og Kompetencestyrelsen straks have oplysning om navnene på allerede indberettede, der fratræder.

Sagsforberedelsen ved Tjenestemandsretten foretages af Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, der i fornødent omfang rekvirerer bistand fra vedkommende ministerium - fx til vidneførsel om det faktiske begivenhedsforløb.

Tvivlsspørgsmål om, hvorvidt forholdet henhører under Tjenestemandsrettens kompetence, forelægges for Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, eventuelt telefonisk.

29.3.2.2. Hastesager

Tjenestemandsrettens formand eller dennes stedfortræder kan give pålæg om ophør af løbende overtrædelser.

Hvis vedkommende ministerium skønner, at det er nødvendigt at iværksætte den særlige procedure for hastesager, skal der - eventuelt telefonisk - indgives en foreløbig indberetning hurtigst muligt efter overtrædelsens start indeholdende flest mulige oplysninger. Fuldstændig indberetning fremsendes herefter snarest til Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Finansministeriet vil på den baggrund anmode Tjenestemandsretten om, at sagen behandles som en hastesag. Dette medfører, at sagen behandles i Tjenestemandsretten snarest muligt.

29.3.2.3. Løntræk

Ansættelsesmyndigheden skal af egen drift sørge for, at de pågældende tjenestemænd trækkes i løn for de timer, i hvilke arbejdet har været nedlagt. Dette gælder også ved kortvarige arbejdsnedlæggelser.

Løntræk foretages i henhold til §§ 1-3 i Skm. cirk. 30/11 2021 om lønfradrag og lønberegning for tjenestemænd.

29.3.3. Straffe

29.3.3.1. Disciplinære straffe

Tjenestemandsretten kan ikende advarsel eller irettesættelse eller bøde. Derudover kan der eventuelt ikendes bod for organisationsansvar, jf. afsnit 29.3.3.3.

29.3.3.2. Særligt om bøder

Bøder fastsættes sædvanligvis standardmæssigt. Bødens størrelse afhænger af den enkelte tjenestemands aktuelle, faste månedsløn på det tidspunkt, da den kollektive arbejdsnedlæggelse blev påbegyndt.

Normaltaksterne er følgende:

Fast månedsløn (Afrundet til hele kr.)	Dagbøde
x < 10.000	150 kr.
10.000 ≤ x < 12.000	200 kr.
12.000 ≤ x < 14.000	250 kr.
14.000 ≤ x < 16.000	300 kr.
16.000 ≤ x < 18.000	350 kr.
18.000 ≤ x < 20.000	400 kr.
20.000 ≤ x < 22.000	450 kr.
22.000 ≤ x < 24.000	500 kr.
24.000 ≤ x < 26.000	550 kr.
26.000 ≤ x < 28.000	600 kr.
28.000 ≤ x < 30.000	650 kr.
30.000 ≤ x < 32.000	700 kr.
32.000 ≤ x < 34.000	750 kr.
34.000 ≤ x < 36.000	800 kr.
36.000 ≤ x < 38.000	850 kr.
38.000 ≤ x	900 kr.

Den faste månedsløn omfatter skalatrinsløn/basisløn/intervalløn samt tillæg i form af særlige tillæg, åremålstillæg, rådighedstillæg, undervisningstillæg mv., arbejdsbestemte tillæg, faste tillæg, der træder i stedet for ulempeydelser og godtgørelse for over-/merarbejde mv., funktionsvederlag, personlige tillæg, udligningstillæg, anciennitetsgarantitillæg, kvalifikationstillæg, funktionstillæg, resultatlønstillæg, og hvad der må sidestilles med nævnte løndele.

I den faste månedsløn indgår ikke efterreguleringer, engangsbeløb, ulempeydelser, godtgørelse for over-/merarbejde og for mistede fridage, ferietillæg (den særlige feriegodtgørelse), pensionsbidrag, udgiftsdækkende ydelser o.l.

Bødesystemet finder også anvendelse på deltidsbeskæftigede, som vil blive pålagt bøder, der er tilpasset den faktiske månedsløn.

Bøden fastsættes til ovennævnte beløb for hver dag, den pågældende har deltaget i arbejdsnedlæggelsen. Dette gælder som hovedregel også, selv om arbejdsnedlæggelsen har været ganske kortvarig.

Praksis fra overenskomstområdet, hvorefter arbejdsnedlæggelser normalt ikke medfører bod, hvis arbejdet genoptages i tilknytning til fælles-/mæglingsmødet, gælder ikke på tjenestemandsområdet.

Bøden kan nedsættes, hvis der har været tale om formildende omstændigheder, eller hvis arbejdsnedlæggelsen kun har omfattet en begrænset del af tjenestemandens arbejde.

Bøden kan forhøjes, hvis et pålæg fra Tjenestemandsretten om ophør af overtrædelsen, jf. afsnit 29.3.2.2., ikke efterkommes. Spørgsmål herom afgøres konkret af Tjenestemandsretten.

De ikendte bøder skal snarest inddrives af vedkommende ministerium. Bøder indeholdes i lønnen, men tvangsfuldbyrdelse kan om fornødent ske efter retsplejelovens regler om tvangsfuldbyrdelse af domme eller indenretlige forlig, dvs. foretagelse af udlæg osv.

Beløbene indeholdes i lønnen efter skat. Vedkommende ministerium kan eventuelt godkende en afdragsordning.

Bødebeløbene skal indbetales til Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, efterhånden som de inddrives, med henvisning til Tjenestemandsrettens dom.

Medarbejder- og Kompetencestyrelsens bankkontonummer er pr. 1/6 2023:
Reg.nr.: 0216
Kontonr.: 4069223206

29.3.3.3. Organisationsansvar

Centralorganisationerne og de tilsluttede organisationer kan ikendes bod af Tjenestemandsretten, hvis de har understøttet eller været passive over for tjenestemænds arbejdsnedlæggelser mv. Boden tilfalder dem, der har anlagt sagen.

Arbejdsretlig praksis med hensyn til, hvornår der foreligger organisationsansvar, vil kunne være vejledende i disse sager.

Organisationsansvaret indebærer ikke nogen ændret retlig vurdering af den enkelte tjenestemands ansvar.

Det skal af indberetninger om arbejdsnedlæggelser fremgå, om der efter den indberettende myndigheds opfattelse er grundlag for at gøre organisationsansvar gældende. Eventuel skriftlig dokumentation skal i bekræftende fald sendes til Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.