29.2.2.5. Anmeldelse af lovovertrædelser/uregelmæssigheder

Lovovertrædelser begået af tjenestemænd og dermed ligestillede skal indberettes i overensstemmelse med Justitsministeriets cirk. 10/11 1938 angående anmeldelse til de strafforfølgende myndigheder af lovovertrædelser begået af tjenestemænd og dermed ligestillede.

Cirkulæret suppleres af Økonomi- og Budgetministeriets cirk. 23/8 1973 om disciplinær indskriden mod statsansatte, som i forbindelse med tjenesten har gjort sig skyldige i lovovertrædelser eller tilsidesættelse af forskrifter om tilvejebringelse af bevillingsmæssig hjemmel til afholdelse af udgifter.

I tilfælde af svig eller uregelmæssigheder mv. kan det være aktuelt at orientere Rigsrevisionen. De nærmere retningslinjer herfor fremgår af Rigsrevisionens notat til statsrevisorerne af 13. september 2006 om tidspunktet for orientering af Rigsrevisionen i tilfælde af svig og uregelmæssigheder mv. Notatet findes sammen med andre offentliggjorte notater fra Rigsrevisionen på Rigsrevisionens hjemmeside.