Kapitlet beskriver de overordnede retningslinjer for kompetenceudvikling i staten, herunder institutionernes muligheder for at få rådgivning og vejledning om kompetenceudvikling samt økonomisk støtte til udviklingsaktiviteter.
Kapitlet omhandler desuden de særlige regler om tjenestepligt i forbindelse med en længerevarende, arbejdsgiverfinansieret uddannelse, jf. afsnit 8.4.
Aftalen om kompetenceudvikling fastlægger de overordnede rammer for kompetenceudviklingsindsatsen i staten. Aftalen understøttes af overenskomstparternes fælles Kompetencesekretariat og Den Statslige Kompetencefond, der yder økonomisk støtte til individuel, supplerende kompetencegivende kompetenceudvikling.
Skatteministeriet (nu Finansministeriet) og centralorganisationerne har indgået en Aftale om kompetenceudvikling, jf. Skm. cirk. 11/12 2019 om kompetenceudvikling.
Løbende udvikling af de statslige medarbejderes kompetencer og kvalifikationer er en forudsætning for effektive og attraktive arbejdspladser i staten.
Formålet med aftalen er at forpligte ledelse og medarbejdere til at prioritere en øget job- og kompetenceudvikling, herunder efter- og videreuddannelsesindsatsen. Aftalens hovedpunkter er:
Skatteministeriet (nu Finansministeriet) og centralorganisationerne har nedsat et partsfælles Kompetencesekretariat, jf. Skm. cirk 18/10 2021 om aftale om organisering af parternes fælles arbejde med kompetenceudvikling i staten.
Sekretariatet har til opgave at:
Sekretariatet har endvidere til opgave at yde rådgivning om:
Nærmere information om Kompetencesekretariatet findes på sekretariatets hjemmeside.
Der er mulighed for at opnå økonomisk støtte til kompetenceudvikling, herunder efter- og videreuddannelse, ad to veje:
I overenskomstperioden 1. april 2024 - 31. marts 2026 er det muligt at opnå økonomisk støtte til kompetenceudvikling fra Den Statslige Kompetencefond. Den Statslige Kompetencefond støtter individuel kompetencegivende kompetenceudvikling, jf. Skm. cirk. 18/10 2021 om aftale om Den Statslige Kompetencefond. Parterne har ved OK-24 aftalt, at aftalen fortsætter, og at aftalen bliver opdateret. Procedurer og frister for ansøgning er annonceret på Kompetencesekretariatets hjemmeside. Den økonomiske støtte er målrettet ansatte inden for CFU's og Akademikernes forhandlingsområder.
Statsansatte kan få støtte til visse typer af voksen- og efteruddannelse i et af to systemer:
De generelle regler om tjenestefrihed i forbindelse med uddannelse findes i:
Reglerne er identiske, idet cirkulæret henviser til bekendtgørelsen. Hovedindholdet er, at vedkommende minister eller den, der bemyndiges dertil, efter ansøgning kan give en ansat tjenestefrihed med hel eller delvis løn til uddannelsesformål. Ansættelsesmyndigheden kan herudover helt eller delvis afholde kursusudgifter og udgifter til ophold og befordring efter de regler, der gælder for tjenesterejser.
Uddannelsesformålet skal være af interesse for ansættelsesmyndigheden.
De nærmere regler om vilkår under tjenestefrihed til uddannelse er beskrevet i PAV kap. 26.
Ud over de ovenfor nævnte regelsæt gælder Ministeriet for Statens Lønnings- og Pensionsvæsens cirk. skriv. 23/6 1971 om deltagelse i uddannelseskurser for det i staten og folkekirken ansatte personale (uddannelsescirkulæret). Cirkulæreskrivelsen giver en særlig mulighed for at give tjenestefrihed til og afholde udgifter i forbindelse med kurser, hvori der også indgår forhold af organisationsmæssig art.
Efter uddannelsescirkulæret bør ansættelsesmyndighederne - medmindre vægtige tjenstlige hensyn taler imod - imødekomme ansøgninger om tjenestefrihed med løn til de såkaldte blandede kurser, dvs. kurser, der ud over egentlig uddannelse også omfatter forhold af rent organisationsmæssig art, specielt når det drejer sig om tillidsrepræsentanter og ansøgningen kommer fra den forhandlingsberettigede organisation.
Udgangspunktet er derfor, at ansøgninger af denne karakter bør behandles med velvilje. Det udelukker dog ikke, at ansættelsesmyndigheden foretager en konkret vurdering af de enkelte ansøgninger - herunder en vurdering af, om det egentlige uddannelsesmæssige indhold har et rimeligt omfang, også set i forhold til kursets samlede tidsmæssige udstrækning, samt en vurdering af relevansen af kursusindholdet for den specifikke deltager (har den pågældende fx allerede været på andre kurser med tilsvarende fagligt indhold).
I henhold til § 58 b i Lbekg. 511 18/05 2017 om tjenestemænd (tjenestemandsloven)(TL) er der mellem Finansministeriet og tjenestemændenes centralorganisationer indgået en rammeaftale om tjenestepligt i forbindelse med uddannelse, jf. Fmst. cirk. 1/7 1988 om aftaler om tjenestepligt i forbindelse med uddannelse. Aftalen indebærer, at en minister - eller den ministeren bemyndiger hertil - kan bestemme, at en tjenestemand, der gennemgår en uddannelse, som bekostes af ansættelsesmyndigheden, på forhånd skal forpligte sig til at forblive i tjenesten en vis periode efter gennemgået uddannelse. Hvis denne tjenestepligt ikke opfyldes, kan lønnen i uddannelsesperioden samt eventuelle øvrige uddannelsesomkostninger kræves helt eller delvist tilbagebetalt.
En aftale af samme indhold for OAO-S' overenskomstområde er udsendt med samme cirkulære.
Herudover er der efterfølgende indgået tilsvarende aftaler for overenskomstansatte inden for CO10's overenskomstområder, jf. Fmst. cirk. 6/3 1990 om tjenestepligt i forbindelse med uddannelse og Fmst. cirk. 25/11 1992 om tjenestepligt i forbindelse med uddannelse.
Baggrunden for aftalerne om tjenestepligt er et ønske om at fastholde ansatte, som har gennemgået en uddannelse under deres ansættelse, og dermed drage nytte af den erhvervede viden.
Det er i denne forbindelse vigtigt, at en ansat, som har gennemgået en uddannelse, motiveres til at blive i ansættelsesforholdet ved at blive tilbudt attraktive arbejdsforhold, som bedst muligt udnytter de opnåede kvalifikationer.
Det er som hidtil ansættelsesmyndighedens afgørelse, om en uddannelse skal gennemgås.
Uddannelse med tilknyttet tjenestepligt kan dog ikke pålægges en ansat mod dennes vilje.
Aftalen om tjenestepligt på tjenestemandsområdet omfatter alle ansatte, der er omfattet af bekg. 28/11 1969 af hovedaftale i henhold til lov nr. 291 af 18. juni 1969 om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken (hovedaftalen) i henhold til TL § 49, dvs. såvel tjenestemænd som tjenestemandslignende ansatte.
Undtaget fra aftalerne er personel omfattet af Lbekg. 667 20/6 2006 om forsvarets personel samt personel omfattet af Lbekg. 198 9/2 2007 om hjemmeværnet (Hjemmeværnsloven).
§ 2 i Fmst. cirk. 6/3 1990 om tjenestepligt i forbindelse med uddannelse samt § 2 i Fmst. cirk. 1/7 1988 om tjenestepligt i forbindelse med uddannelse indeholder en afgrænsning af de uddannelser, som tjenestepligten kan omfatte.
Fastsættelse af tjenestepligt sker i de konkrete tilfælde ved aftale mellem på den ene side den pågældende ressortminister eller den, ministeren bemyndiger hertil, og på den anden side - for så vidt angår tjenestemænd - centralorganisationen eller dennes underorganisation og - for så vidt angår overenskomstansatte - vedkommende overenskomstpart.
Tjenestepligt kan anvendes ved efter- og videreuddannelse, både når sådan uddannelse gennemføres som led i tjenesten, og når den gennemføres under tjenestefrihed med hel eller delvis løn.
Efteruddannelse, der udelukkende har til formål at vedligeholde en grunduddannelse, omfattes ikke af aftalen, uanset om grunduddannelsen er erhvervet under ansættelsen eller ej, jf. § 2 stk. 2, i Fmst. cirk. 6/3 1990 om tjenestepligt i forbindelse med uddannelse samt § 2, stk. 2, i aftale om tjenestepligt i forbindelse med uddannelse 01/07/1988.
Tjenestepligt forudsættes alene knyttet til uddannelser, der er af en vis varighed og/eller er særligt bekostelige. Som udgangspunkt forudsættes varigheden af uddannelsen at være af størrelsesordenen min. 2-3 måneder. Ved beregning af varigheden indgår alene den del af den normale arbejdstid, der anvendes til uddannelsen.
Tjenestepligtens omfang fastsættes i øvrigt på grundlag af længden af uddannelsen og de omkostninger, der er forbundet hermed.
For samme uddannelse fastsættes tjenestepligtens længde ens for alle ansatte inden for samme styrelse.
Tjenestepligten omfatter selve uddannelsesperioden og en periode efter uddannelsens afslutning. Samlet kan tjenestepligtsperioden højst udgøre 5 år, heraf højst 3 år efter uddannelsens afslutning.
Hvis en ansat har gennemgået flere uddannelser med tilknyttet tjenestepligt, sker der ikke sammenlægning af tjenestepligtsperioderne, men den længstvarende tjenestepligtsperiode vil i dette tilfælde være gældende.
En tjenestepligt bortfalder:
En ansat er ikke forpligtet til at afvikle tjenestepligten inden for den ansættelsesmyndighed, der har betalt uddannelsen, men det er en forudsætning, at den ansatte ved eventuel overgang til anden ansættelsesmyndighed beskæftiges med arbejde, hvor uddannelsen kan finde anvendelse. Er dette ikke tilfældet, betragtes tjenestepligten ikke som opfyldt, og bestemmelserne om tilbagebetaling af de omkostninger, der har været forbundet med uddannelsen, finder anvendelse.
Tjenestepligtens afgrænsning i øvrigt fremgår af § 4 i Fmst. cirk. 6/3 1990 om tjenestepligt i forbindelse med uddannelse samt § 4 i Fmst. cirk. 1/7 1988 om tjenestepligt i forbindelse med uddannelse.
Ansættelsesmyndigheden skal sørge for, at en ansat, der er indforstået med at gennemgå en uddannelse med tilknyttet tjenestepligt, underskriver en tjenestepligtserklæring, inden uddannelsen påbegyndes.
En sådan erklæring skal indeholde oplysninger om:
Afbrydes tjenestepligtsperioden på grund af tjenestefrihed uden løn, som den pågældende har retskrav på, udskydes tjenestepligten til afholdelse efter orloven/tjenestefriheden, se også PAV kap. 26.
Hvis orloven/tjenestefriheden medfører, at en påbegyndt uddannelse ikke kan færdiggøres, bortfalder tilbagebetalingspligten.
Af § 6 i Fmst. cirk. 6/3 1990 om tjenestepligt i forbindelse med uddannelse samt § 6 Fmst. cirk. 1/7 1988 om tjenestepligt i forbindelse med uddannelse fremgår det, at tilsvarende gælder for så vidt angår barsels- og adoptionsorlov samt værnepligtsorlov.
Aftalernes § 6 indeholder endvidere bestemmelser om, hvordan der forholdes ved afbrydelse af tjenestepligtsperioden:
Herudover gælder, at hvis der sker afbrydelse af tjenestepligten af disciplinære årsager, indtræder tilbagebetalingspligten alene, hvis der er grund til at antage, at den ansatte gennem det disciplinære forhold har ønsket at frigøre sig for tjenestepligten.
Afbrydes tjenestepligten af andre årsager, der kan tilregnes den ansatte, er pågældende forpligtet til helt eller delvis at tilbagebetale lønnen i uddannelsesperioden og eventuelle øvrige uddannelsesomkostninger.
Afbrydes tjenestepligten af utilregnelige årsager, bortfalder tilbagebetalingspligten, hvis der er tale om:
De uddannelsesomkostninger, som kan kræves tilbagebetalt, er:
Ved beregning af lønnen i uddannelsesperioden indgår alene lønnen for den del af den normale arbejdstid, der er anvendt til uddannelsen.
Tilbagebetaling af løn skal ske med det faktisk udbetalte beløb, dvs. løn minus indeholdt skat, særligt pensionsbidrag og arbejdsmarkedsbidrag. Dette beløb betragtes som et erstatningsbeløb og kan ikke fratrækkes ved indkomstopgørelsen som "tilbagebetaling af løn".
Ved afbrydelse af uddannelsen inden for den første tredjedel af uddannelsesperioden - dog maksimalt inden for de første 13 uger - bortfalder såvel tjenestepligten som tilbagebetalingspligten.
Den ansattes aktuelle ansættelsesmyndighed kan bestemme, at tjenestepligten eller tilbagebetalingen nedsættes eller bortfalder.
Tilbagebetalingsbeløbet tilkommer den ansættelsesmyndighed, der har afholdt uddannelsesomkostningerne, og tilbagebetalingen kan ske med et fast beløb pr. måned over en periode, der svarer til den ikke opfyldte tjenestepligtsperiode.
Henvisninger
