Kapitlet beskriver rammerne for indgåelse af lokale aftaler om særlige vilkår i forbindelse med individuelle seniorordninger.
Endvidere omtales reglerne om indgåelse af centrale retræteaftaler for visse tjenestemænd samt reglerne om seniorbonus.
Fastholdelse af seniorer er et centralt indsatsområde for statens arbejdspladser. Indsatsen for at udvikle og fastholde seniorer skal derfor fremgå af den lokale personalepolitik, og ældre medarbejdere skal i forbindelse med medarbejderudviklingssamtalen have tilbud om en seniorsamtale.
Formålet er at sikre, at ældre medarbejdere kan blive ved med at være en aktiv, kvalificeret, fleksibel og efterspurgt arbejdskraft.
Seniorer er forskellige. Det vil derfor ofte være uhensigtsmæssigt at formulere en særskilt politik for arbejdspladsens seniorer. Arbejdspladsens indsats for at fastholde seniorer bør i stedet være en integreret del af en fleksibel personalepolitik, der gør det muligt at tage hensyn til såvel arbejdspladsens behov som den enkelte seniormedarbejders ønsker og behov.
Et udviklende og meningsfyldt arbejde og et fortsat fokus på kompetenceudvikling vil ofte være centrale elementer, når seniorer skal fastholdes.
Mulighederne i aftalen om seniorordninger, jf. afsnit 33.2, kan være et andet element i arbejdspladsens personalepolitik.
Ved overenskomstforhandlingerne i 2024 har parterne aftalt ændringer i reglerne om fastholdelsesbonus i aftale om seniorordninger, jf. afsnit 33.2.6.
Ændringerne i reglerne om fastholdelsesbonus har virkning for aftaler om fastholdelsesbonus, der indgås den 1. april 2024 eller senere.
For aftaler om fastholdelsesbonus indgået forud for den 1. april 2024 finder aftalen af 21. december 2021 anvendelse, jf. Skm. cirk. 21/12 2021 om aftale om seniorordninger. Der kan, i overensstemmelse med reglerne i aftale om seniorordninger af den 1. november 2024, lokalt indgås aftale om, at en aftale om fastholdelsesbonus, der er indgået før den 1. april 2024, omfattes af aftalen om seniorordninger af den 1. november 2024, jf. Fmst. cirk. 5/11 2024 om aftale om seniorordninger.
Rammerne for seniorordninger fremgår af aftalen om seniorordninger, jf. Fmst. cirk. 5/11 2024 om aftale om seniorordninger
Aftalen giver hjemmel til lokalt at etablere seniorordninger for en eller flere medarbejdere.
Initiativet til etablering af en seniorordning kan komme fra ledelsen eller fra den ansatte. Det er den lokale ledelse, der vurderer mulighederne for og hensigtsmæssigheden af at etablere en seniorordning for den enkelte ansatte.
Seniorordninger hviler på frivillighed og forudsætter enighed mellem den ansatte og ledelsen.
De lokale aftaler afstemmes efter forholdene på arbejdspladsen og den enkelte ansattes forhold. De økonomiske vilkår aftales med den medarbejder, som omfattes af ordningen, men formaliseres ved en aftale mellem ansættelsesmyndigheden og vedkommende organisationsrepræsentant. En ansættelsesmyndigheds beslutning om ikke at indgå en aftale om en seniorordning er ikke en forvaltningsretlig afgørelse, der kan påklages.
En seniorordning kan omfatte gradvis tilbagetrækning i form af aftrapning i job/charge (retræte), aftrapning i tid (deltid), betalt frihed eller en fastholdelsesbonus. Aftalen giver adgang til, at der for den enkelte kan aftales en seniorordning, der kombinerer de forskellige elementer.
Seniorordninger kan aftales for ansatte, der
Seniorordning med aftrapning i job/charge (retræte) forudsætter,
Pkt. 2 vil være opfyldt, hvis den ansatte har været ansat i en eller flere stillinger med ledelsesansvar/arbejdsledelse eller i en kombination af stillinger med ledelsesansvar/arbejdsledelse og tilsvarende krævende stillinger.
Muligheden for retræte efter aftalen om seniorordninger er ikke begrænset til ansatte i bestemte lønrammer, løngrupper eller basisløntrin, jf. Fmst. cirk. 5/11 2024 om aftale om seniorordninger.
For aftaler om retræteordninger, der er indgået før udsendelse af cirkulære om aftale om seniorordninger, jf. Skm. cirk. 21/12 2021 om aftale om seniorordninger, gælder fortsat den hidtidige aldersgrænse på 55 år, jf. Fmst. cirk. 29/8 2011 om aftale om senior- og fratrædelsesordninger.
For tjenestemænd og andre ansatte med tjenestemandspensionsret kan ansættelsesmyndigheden som led i aftalen bevilge, at vedkommende bevarer retten til at få pensionen beregnet efter den hidtidige, højere pensionsgivende løn. Det forudsætter, at ansættelsesmyndigheden løbende indbetaler et pensionsdækningsbidrag af den hidtidige løn til finanslovens (FL) § 36, jf. afsnit 33.2.8.
For en tjenestemand på åremål er der dog ikke mulighed for at aftale en retræteordning med bevarelse af pensionsret fra åremålsstillingens lønramme, uanset om tjenestemanden har tilbagegangsret eller ej.
Hvis tjenestemanden har tilbagegangsret, kan der aftales en retræteordning, såfremt tjenestemanden går ned i tilbagegangsstillingen, og retræteordningen indgås således med udgangspunkt i tilbagegangsstillingens lønramme.
Det kan herudover aftales, at der til en eventuel supplerende pensionsordning indbetales et ekstra pensionsbidrag op til det hidtidige pensionsbidrag.
For overenskomstansatte m.fl. med forsikringsmæssig pensionsordning kan det aftales, at ansættelsesmyndigheden indbetaler et ekstra pensionsbidrag op til det samlede pensionsbidrag i den hidtidige stilling.
For såvel tjenestemænd m.fl. som overenskomstansatte kan der endvidere aftales et personligt, ikke-pensionsgivende tillæg. Tillægget må højst svare til forskellen mellem lønnen (ekskl. eventuelt pensionsbidrag) i den hidtidige stilling og lønnen (ekskl. eventuelt pensionsbidrag) i retrætestillingen på tidspunktet for overgangen. Lønnen opgøres som den samlede, faste løn, dvs. skalatrins- eller basisløn og tillæg, herunder midlertidige tillæg, men ekskl. pensionsbidrag.
Tillægget skal aftrappes med mindst 1/3 for hver 12 måneder fra overgangen til retrætestillingen.
Tillægget bortfalder altid ved udgangen af den måned, hvori den ansatte når folkepensionsalderen. Dette gælder dog ikke tillæg i henhold til § 9, stk. 2, i aftalen om seniorordninger, jf. Fmst. cirk. 5/11 2024 om aftale om seniorordninger.
Efter aftale mellem den ansatte og ansættelsesmyndigheden kan det være et led i seniorordningen, at den pågældende skal fratræde efter en periode på højst 7 år. Hvis der aftales et personligt, ikke-pensionsgivende tillæg, jf. ovenfor, kan overgangen til lavere løn i så fald ske på én gang, eller tillægget kan aftrappes over en periode på højst 5 år.
Der gælder ikke nogen begrænsning i muligheden for at afskedige en tjenestemand eller overenskomstansat uansøgt, selv om der er etableret en seniorordning for den pågældende, hvor der er fastsat et fratrædelsestidspunkt.
Seniorordning med aftrapning i tid forudsætter,
For overenskomstansatte forudsætter overgang til deltid desuden, at den pågældende overenskomst/organisationsaftale indeholder hjemmel til deltid.
Seniorordningen kan indebære, enten at medarbejderen går fra fuld tid til deltid, eller at deltiden nedsættes yderligere.
For tjenestemænd og andre ansatte med tjenestemandspensionsret kan det aftales, at vedkommende får pensionsaldermedregning op til den hidtidige beskæftigelsesgrad (maksimalt fuld tid). Det forudsætter, at ansættelsesmyndigheden indbetaler et pensionsdækningsbidrag til FL § 36 svarende til den højere beskæftigelsesgrad, jf.afsnit 33.2.8. Tilsvarende kan det aftales, at der til en eventuel supplerende pensionsordning indbetales et ekstra pensionsbidrag op til det samlede pensionsbidrag ved den hidtidige beskæftigelsesgrad.
For overenskomstansatte mfl. med en forsikringsmæssig pensionsordning kan det aftales, at ansættelsesmyndigheden indbetaler et ekstra pensionsbidrag op til det samlede pensionsbidrag ved den hidtidige beskæftigelsesgrad.
Aftalen om seniorordninger giver ikke hjemmel til at yde lønkompensation i forbindelse med aftrapning i tid, jf. Fmst. cirk. 5/11 2024 om aftale om seniorordninger.
Ansættelsesmyndigheden kan - som led i en seniorordning - bevilge op til 12 dages frihed (seniordage) med løn om året til en ansat, der er fyldt 62 år, jf. Fmst. cirk. 5/11 2024 om aftale om seniorordninger. Friheden kan afvikles som hele eller halve arbejdsdage, enkeltvis eller i sammenhæng, eller som enkelttimer. Ansættelsesmyndigheden fastsætter afviklingstidspunkt og/eller afviklingsbetingelser efter nærmere drøftelse med den ansatte. Betalt frihed kan ikke opspares til afvikling i det kommende år, men skal afvikles inden for det år, det er ydet for.
Betalt frihed kan ikke konverteres til kontant betaling, heller ikke hvis friheden ikke er afviklet før fratrædelsen.
Ansættelsesmyndigheden kan endvidere indgå aftale med den ansatte om en særlig fastholdelsesbonus til medarbejdere, som vælger at udskyde deres fratræden indtil et nærmere aftalt tidspunkt, jf. Fmst. cirk. 5/11 2024 om aftale om seniorordninger.
Etablering af en seniorordning med en fastholdelsesbonus forudsætter, at den ansatte er fyldt 62 år, når seniorordningen træder i kraft.
Størrelsen af den særlige fastholdelsesbonus aftales mellem ansættelsesmyndigheden og den ansatte.
Fastholdelsesbonussen udbetales sammen med lønudbetalingen i tilknytning til det aftalte tidspunkt. Udbetaling af fastholdelsesbonussen er ikke betinget af, at den ansatte fratræder stillingen.
Hvis ansættelsen ophører før det aftalte tidspunkt, udbetales der en forholdsmæssig andel af fastholdelsesbonussen.
Fastholdelsesbonussen bortfalder, hvis ansættelsen ophører før det aftalte tidspunkt som følge af ansøgt afsked eller afsked på grund af strafbart forhold eller anden misligholdelse fra den ansattes side.
For aftaler om fastholdelsesbonus, der er indgået før den 1. april 2024, finder de hidtidige regler anvendelse, jf. Skm. cirk. 21/12 2021 om aftale om seniorordninger.
Der kan lokalt indgås aftale om, at en aftale om fastholdelsesbonus, der er indgået før den 1. april 2024, omfattes af de ændrede regler om fastholdelsesbonus i aftalen om seniorordninger, jf. Fmst. cirk. 5/11 2024 om aftale om seniorordninger.
Der beregnes ikke feriegodtgørelse af en fastholdelsesbonus.
Den enkelte ansættelsesmyndighed afholder selv alle udgifter forbundet med de lokale aftaler inden for gældende bevillinger.
Ved seniorordning med retræte for tjenestemænd m.fl. er ansættelsesmyndighedens bevilling af, at vedkommende kan bevare retten til pension efter den hidtidige, højere pensionsgivende løn, betinget af, at ansættelsesmyndigheden løbende indbetaler et supplerende pensionsdækningsbidrag til FL § 36. Det supplerende pensionsdækningsbidrag beregnes med den sædvanlige bidragsprocent af differencen mellem den pensionsgivende løn på det hidtidige skalatrin og på den pensionsgivende løn i retrætestillingen.
Ved seniorordninger med deltid, hvor det aftales, at tjenestemænd mfl. bevilges fuld eller forhøjet pensionsaldermedregning, skal ansættelsesmyndigheden løbende indbetale et supplerende pensionsdækningsbidrag til FL § 36.
Ved fuld pensionsaldermedregning beregnes det supplerende pensionsdækningsbidrag med den sædvanlige pensionsbidragsprocent af differencen mellem den pensionsgivende løn ved den hidtidige beskæftigelsesgrad og den pensionsgivende løn ved den reducerede beskæftigelsesgrad.
Ved forhøjet pensionsaldermedregning beregnes det supplerende pensionsdækningsbidrag med den sædvanlige pensionsbidragsprocent af den pensionsgivende løn ved fuld tid gange det antal timer, som pensionsalderen er forhøjet med i forhold til pågældendes deltid, delt med 37.
Hvis eksempelvis tjenestemandens arbejdstid nedsættes fra 37 timer til 16 timer ugentlig, men pensionsalderoptjeningen aftales forhøjet fra 16/37 til 30/37 og pensionsbidraget udgør 15 pct., vil det supplerende pensionsdækningsbidrag udgøre: 15 pct. af 14/37 af den pensionsgivende løn ved fuld tid.
I særlige tilfælde kan der for tjenestemandsansatte chefer centralt indgås en retræteaftale mellem Finansministeriet og vedkommende centralorganisation. Sådanne aftaler bør kun anvendes i tilfælde, hvor aftalen om seniorordninger ikke kan anvendes, jf. Fmst. cirk. 5/11 2024 om aftale om seniorordninger.
Retræteaftalerne indgås i henhold til aftale af 26. marts 1987 om lønvilkår for visse tjenestemænd i lønramme 35-40, der i forbindelse med retræte udnævnes i en lavere klassificeret tjenestemandsstilling om lønvilkår for visse tjenestemænd i lønramme 35-40, der i forbindelse med retræte udnævnes i en lavere klassificeret tjenestemandsstilling, jf. Bilag 33.6.1.
Ansættelsen i den lavere klassificerede stilling sker efter ansøgning.
Ved indgåelse af en retræteaftale forudsættes det normalt, at den pågældende er fyldt 50 år og har fungeret i en lederstilling i en årrække, dvs. i en sammenhængende periode på omkring 10 år eller mere.
Sager om etablering af retræteordninger i henhold til aftale af 26. marts 1987 om lønvilkår for visse tjenestemænd i lønramme 35-40, der i forbindelse med retræte udnævnes i en lavere klassificeret tjenestemandsstilling rejses af vedkommende ministerium over for Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, der indgår aftalen om lønvilkår med vedkommende centralorganisation på grundlag af ministeriets oplysninger, jf. Bilag 33.6.1.
Hvis retrætestillingen ikke er klassificeret, indgås der aftale om klassificering af retrætestillingen, samtidig med at der indgås aftale om retrætevilkårene. Fremgangsmåden ved klassificering fremgår af PAV kap. 13. Drejer det sig om en stilling i lønramme 36 eller derunder, indgår vedkommende ministerium selv klassificeringsaftalen.
I aftalen om lønvilkår indgår et udligningstillæg, der fastsættes ved aftale mellem Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og vedkommende centralorganisation. Typisk aftrappes udligningstillægget over en periode på 3 år.
Pensionsvilkårene er ikke aftalestof, men Medarbejder- og Kompetencestyrelsen kan i de konkrete tilfælde bestemme, at en tjenestemand, for hvem der indgås en retræteaftale i henhold til aftale af 26. marts 1987 om lønvilkår for visse tjenestemænd i lønramme 35-40, der i forbindelse med retræte udnævnes i en lavere klassificeret tjenestemandsstilling, bevarer retten til at få pension beregnet efter den hidtidige, højere pensionsgivende løn, jf. § 5, stk. 2, i Lbekg. 510 18/05 2017 om tjenestemandspension (tjenestemandspensionsloven)(TPL).
Udgifterne til retræteordninger i henhold til aftale af 26. marts 1987 om lønvilkår for visse tjenestemænd i lønramme 35-40, der i forbindelse med retræte udnævnes i en lavere klassificeret tjenestemandsstilling afholdes af vedkommende ministerium inden for gældende bevillinger; jf. Bilag 33.6.1.
Selv om der ikke er indgået en senior- eller retræteaftale, kan Medarbejder- og Kompetencestyrelsen i henhold til TPL § 5, stk. 2, efter udtalelse fra Lønningsrådet bestemme, at en tjenestemand ved overgang til en lavere klassificeret stilling bevarer retten til at få pensionen beregnet efter den hidtidige, højere pensionsgivende løn.
Lønningsrådet har således givet tilslutning til, at Medarbejder- og Kompetencestyrelsen kan bestemme, at tjenestemænd bevarer retten til pension efter den hidtidige, højere pensionsgivende løn, når de efter ansøgning overgår til en lavere klassificeret stilling efter at have fungeret i en lederstilling i en årrække, dvs. en sammenhængende periode på omkring 10 år eller mere, og er fyldt 50 år.
Sager herom skal forelægges for Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.
Det er en betingelse for at bevare retten til pension efter den hidtidige pensionsgivende løn, at ansættelsesmyndigheden løbende til FL § 36 indbetaler et supplerende pensionsdækningsbidrag. Det supplerende pensionsdækningsbidrag beregnes med den sædvanlige bidragsprocent af differencen mellem den hidtidige, højere pensionsgivende løn og den pensionsgivende løn i retrætestillingen.
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og Offentligt Ansattes Organisationer, Lærernes Centralorganisation, CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Akademikerne har indgået aftale om seniorbonus og seniordage, jf. Fmst. cirk. 27/6 2023 om aftale om seniorbonus og seniordage.
Cirkulære om seniorbonus, jf. Skm. cirk. 20/12 2021 om seniorbonus ophæves, jf. Fmst. cirk. 27/6 2023 om aftale om seniorbonus og seniordage.
Ordningen omfatter ikke ansatte, der er timelønnede. Det er dog aftalt for timelønnede gravermedhjælpere på landsbykirkegårde, at de er omfattet af en seniorbonusordning.
Det bemærkes, at ansatte ikke kan vælge at konvertere seniorbonus vedrørende kalenderåret 2023 til seniordage til afvikling i 2024, jf. Fmst. cirk. 27/6 2023 om aftale om seniorbonus og seniordage.
Udbetalt seniorbonus vedrørende kalenderåret 2023 indgår ikke i beregningsgrundlagene for feriegodtgørelse og særlig feriegodtgørelse.
Det bemærkes, at Finansministeriet, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og Offentligt Ansattes Centralorganisationer den 5. september 2024 har indgået aftale om tillæg til protokollat af 4. december 2023 om trepartsaftale om ekstraordinært lønløft til fængselsbetjente, værkmestre og transportbetjente i kriminalforsorgen, jf. Bilag 33.6.2.
Fængselsbetjente, værkmestre og transportbetjente er omfattet af aftalen om seniorbonus og seniordage med de modifikationer, der er angivet i Tillæg til protokollat af 4. december 2023 om trepartsaftale om ekstraordinært lønløft til fængselsbetjente, værkmestre og transportbetjente i kriminalforsorgen, jf. Bilag 33.6.2.
Ansatte har fra og med den 1. januar i det kalenderår, hvori de fylder 62 år, ret til en seniorbonus, der udbetales månedligt sammen med den faste løn.
Fængselsbetjente, værkmestre og transportbetjente er omfattet af aftalen om seniorbonus og seniordage med de modifikationer, der er angivet i Tillæg til protokollat af 4. december 2023 om trepartsaftale om ekstraordinært lønløft til fængselsbetjente, værkmestre og transportbetjente i kriminalforsorgen, jf. Bilag 33.6.2.
Protokollatet fastsætter, at aldersgrænsen for ret til seniorbonus og seniordage for fængselsbetjente, værkmestre og transportbetjente hæves første gang den 1. januar 2026 med 1 år. Det betyder, at:
Seniorbonussen udgør 0,8 pct. af den ansattes faste månedsløn (basisløn, intervalløn, skalatrinsløn samt tillæg, der udbetales med faste månedlige beløb).
Ved den ansattes ”faste månedsløn” forstås den ansattes grundløn (basisløn, skalatrinsløn, intervalløn) samt tillæg, der udbetales med faste månedlige beløb. Sådanne tillæg omfatter såvel varige som midlertidige tillæg, herunder rådighedstillæg og åremålstillæg. Variable tillæg, herunder ulempetillæg og vagttillæg, indgår ikke i beregningsgrundlaget, heller ikke selv om de er fast påregnelige. Øvrige løndele, herunder over- og merarbejdsbetaling, engangsvederlag, feriegodtgørelse og særlig feriegodtgørelse, indgår tilsvarende ikke i beregningsgrundlaget.
Seniorbonussen indgår i den sædvanlige løn, der udbetales under afholdelse af ferie med løn, og indgår i beregningsgrundlaget for feriegodtgørelse efter ferieloven og særlig feriegodtgørelse efter statens ferieaftale.
Der indbetales pensionsbidrag af seniorbonussen.
For overenskomstansatte og andre med en bidragsdefineret pensionsordning er seniorbonussen pensionsgivende med den bidragsprocent, der i øvrigt gælder for den ansatte. Pensionsbidrag indbetales til den pensionsordning, hvortil pensionsbidrag af basislønnen mv. indbetales til.
For tjenestemænd og andre, der optjener ret til tjenestemandspension, er seniorbonussen pensionsgivende med den bidragsprocent, der anvendes til pensionsbidrag af tillæg, der indbetales til den ansattes supplerende pension. Pensionsbidraget indbetales til den ansattes supplerende pensionsordning. Hvis den ansatte ikke har en supplerende pensionsordning, udbetales pensionsbidraget som løn samtidig med udbetaling af seniorbonussen.
I forbindelse med implementeringen af tillæg til protokollat af 4. december 2023 om trepartsaftale om ekstraordinært lønløft til fængselsbetjente, værkmestre og transportbetjente i kriminalforsorgen tilkendegav Medarbejder- og Kompetencestyrelsen at ville indsætte en bemærkning i cirkulæret om aftale om seniorbonus og seniordage i tilknytning til § 2, stk. 3, i cirkulære om aftale om seniorbonus og seniordage. Bemærkningen omhandler ret til at få indbetalt et ekstraordinært bidrag til sin pensionsordning. Bemærkningen vil få virkning fra 1. april 2024.
Det vil fremgå af bemærkningen, den ansatte har ret til et få indbetalt et ekstraordinært bidrag til sin pensionsordning mod at lønnen samtidig reduceres tilsvarende. Ansættelsesmyndigheden kan fastsætte nærmere procedurer for indbetaling af ekstraordinære bidrag, herunder fx tidspunkt for fremsættelse af anmodninger og ændringer af indbetalinger mv.
Der vil derfor blive udsendt et nyt cirkulære om seniorbonus og seniordage som opfølgning herpå.
Seniorbonussen er et supplement til de muligheder arbejdsgiveren har for at fastholde seniorer, jf. afsnit 33.2.
Ansatte, der fylder 62 år i perioden fra den 1. januar til den 30. juni, har desuden ret til at afholde 2 seniordage med lønfradrag i det kalenderår, den ansatte fylder 62 år.
Ansatte, der fylder 62 år i perioden fra den 1. juli til den 31. december, har ret til at afholde 1 seniordag med lønfradrag i det kalenderår, den ansatte fylder 62 år.
Ansatte har i de efterfølgende kalenderår efter det kalenderår, hvor de fylder 62 år, ret til at afholde 2 seniordage med lønfradrag om året.
Seniordagene skal afvikles som hele fridage.
Der beregnes lønfradrag efter de til enhver tid gældende regler om lønfradrag og lønberegning for tjenestemænd, jf. for tiden aftale af 27. august 2015 om lønfradrag og lønberegning for tjenestemænd, jf. Skm. cirk. 30/11 2021 om lønfradrag og lønberegning for tjenestemænd.
Ansættelsesmyndigheden fastsætter efter drøftelse med den ansatte, hvornår seniordagene skal afvikles. Ansættelsesmyndigheden skal så vidt muligt imødekomme den ansattes ønsker, medmindre arbejdets udførelse hindrer dette. Den ansatte skal i så god tid som muligt give besked til ansættelsesmyndigheden, såfremt den pågældende ønsker at afvikle seniordage.
Ikke-afholdte seniordage bortfalder ved kalenderårets udløb, medmindre ansættelsesmyndigheden og den ansatte aftaler dem overført til det efterfølgende kalenderår. Hvis det ikke har været muligt for den ansatte at planlægge og afvikle sine seniordage i kalenderåret, fordi ansættelsesmyndigheden har undladt at fastsætte, hvornår seniordagene skulle afvikles, overføres ikke-afholdte seniordage til det efterfølgende kalenderår.
Personer, som tiltræder ansættelse i løbet af kalenderåret, får ret til seniordage med lønfradrag efter de ovenfor beskrevne regler. Ved ansættelsesforholdets ophør, bortfalder ikke-afholdte seniordage med lønfradrag.
I forbindelse med implementeringen af tillæg til protokollat af 4. december 2023 om trepartsaftale om ekstraordinært lønløft til fængselsbetjente, værkmestre og transportbetjente i kriminalforsorgen tilkendegav Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, at ændre i cirkulærebemærkningen i tilknytning til § 4, stk. 4, i cirkulære om aftale om seniorbonus og seniordage. Bemærkningen omhandler optjening af pensionsalder for tjenestemænd og andre ansatte med ret til optjening af tjenestemandspension under afvikling af seniordage med lønfradrag. Bemærkningen vil få virkning fra 1. april 2024.
Det vil fremgå af bemærkningen, at der optjenes sædvanlig pensionsalder for tjenestemænd og andre ansatte med ret til optjening af tjenestemandspension under afvikling af seniordage med lønfradrag.
Derudover registreres der ikke arbejdstid eller anciennitet ved afvikling af seniordage. Opmærksomheden henledes på, at det kan have betydning i forhold til optjening af ret til skattefri præmie for ansatte på efterløn m.fl.
Der vil derfor blive udsendt et nyt cirkulære om seniorbonus og seniordage som opfølgning herpå.
Ret til seniordage med lønfradrag er et supplement til de muligheder arbejdsgiveren har for at fastholde seniorer, jf. afsnit 33.2.
Bilag
Henvisninger
I medfør af § 45, stk. 1, i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken aftales følgende:
Stk. 2. Samtidig ophæves aftale af 12. august 1985 om lønvilkår for visse tjenestemænd i lønramme 35-40, der i forbindelse med retræte udnævnes i en lavere klassificeret statstjenestemandsstilling.
København, den 26. marts 1987.
|
Statstjenestemændenes Aage Andersen Bjørn Wikkelsøe Akademikernes Erik Stengaard Lærernes Martin Rømer |
Finansministeriet T.T. Lind |
Indledning
§ 1 Fængselsbetjente, værkmestre og transportbetjente er omfattet af aftalen om seniorbonus og seniordage med de modifikationer, der følger nedenfor, hvis de er omfattet af aftale af 27. juni 2023 om seniorbonus og seniordage.
Aldersgrænse for seniorbonus
§ 2 Aldersgrænsen for ret til seniorbonus og seniordage med lønfradrag for de i § 1 oplistede grupper hæves første gang den 1. januar 2026 med 1 år. Det betyder, at:
Ikrafttræden og opsigelse mv.
§ 3 Aftalen har virkning fra den 1. april 2024.
Stk. 2. Aftalen kan opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til den 31. marts 2026.
København, den 5. september 2024
Offentligt Ansattes Organisationer Finansministeriet,
Det Statslige Område Medarbejder- og Kompetencestyrelsen
Heidi Juhl Pedersen Christian Liebing
