Kapitel 23. Ferie

Kapitlet beskriver reglerne om ferie og særlige feriedage på grundlag af dels ferieloven, dels statens ferieaftale, som fraviger og supplerer ferielovens bestemmelser på en række punkter.

23.1. Regelgrundlag

Statsansattes ret til ferie er reguleret i Lbekg. 152 20/2 2024 om ferie (ferieloven) med tilhørende bekendtgørelser, samt af Fmst. cirk. 17/5 2024 om aftale om ferie (ferieaftalen)Ferieaftalen er et supplement til ferieloven. Aftalen erstatter således ikke ferieloven, men indeholder bestemmelser, hvor ferieloven suppleres eller fraviges. Ferieaftalen indeholder bl.a. regler om de særlige feriedage.

Ferieaftalen omfatter tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte samt overenskomstansatte omfattet af CFU's forhandlingsret. Finansministeriet og centralorganisationerne aftalte ved overenskomstforhandlingerne i 2024 en forhøjelse af den særlige feriegodtgørelse til 2,02 pct. pr. 1. april 2024. Ansatte, der ikke modtager den forhøjede særlige feriegodtgørelse, har ret til løntillæg efter Fmst. cirk. om udbetaling af løntillæg efter lov nr. 214 af 6. marts 2023.

For ansatte, der ikke er omfattet af centralorganisationernes forhandlingsret, gælder ferieloven samt eventuelle særbestemmelser i overenskomsterne.

23.2. Ferievejledningen

Feriereglerne er beskrevet i Medarbejder- og Kompetencestyrelsens og centralorganisationernes fælles ferievejledning fra december 2019, som giver et overblik over de rettigheder og pligter, der gælder for ansatte og arbejdsgivere omfattet af ferieaftalen.

23.3. Bilags- og henvisningsoversigt

Henvisninger

Sidst redigeret 03.12.24