15.2.2.18. Jobsamtale

Der er en række forhold, som man ikke må lægge vægt på i forbindelse med ansættelse, og ansættelsesmyndigheden bør derfor generelt undlade at stille spørgsmål til ansøgeren om:

  • Helbredsforhold eller handicap, medmindre det er sagligt begrundet i stillingens indhold, jf. afsnit 15.2.2.6afsnit 15.2.2.7afsnit 15.3.2.5 og afsnit 15.2.2.12.
  • Børn, fx om ansøgeren påtænker at få børn eller få flere børn.
  • Race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, alder eller national, social eller etnisk oprindelse, jf. forskelsbehandlingsloven.
  • Aftjening af værnepligt, jf. PAV kap. 28.
  • Medlemskab eller manglende medlemskab af en faglig organisation, jf. afsnit 15.3.2.11.