31.6.8. Saglige kriterier
Ved vurderingen af, hvilke ansatte der er bedst kvalificeret, skal der foretages en konkret individuel vurdering af de ansattes kvalifikationer sammenholdt med en vurdering af institutionens fremtidige behov for kompetencer. På denne baggrund foretages en tværgående vurdering af, hvilke ansatte institutionen bedst kan undvære.
Som udgangspunkt må det lægges til grund, at det, der er sagligt at lægge vægt på i en ansættelsessituation, også vil være sagligt at lægge vægt på i en afskedigelsessituation.
Også ved afskedigelse som følge af institutionens forhold skal særlovgivningens krav om fx ligebehandling overholdes, og den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning skal iagttages. De forvaltningsretlige grundsætninger, som fx forbuddet mod at sætte ”skøn under regel” samt magtfordrejningslæren, skal ligeledes iagttages. Se endvidere PAV kap. 9.
Kvalifikationsvurderingen bør indeholde en vurdering af de ansattes
- faglige kvalifikationer, fx kan der lægges vægt på uddannelse, kurser, relevant erhvervserfaring, varetagelse af specialistfunktioner og faglig fleksibilitet
- opgavevaretagelse, fx kan der lægges vægt på kvalitet, hurtighed og den ansattes kapacitet/bredde i opgaveløsningen
- personlige kvalifikationer, fx kan der lægges vægt på den ansattes engagement og motivation, fleksibilitet, omstillingsevne, samarbejdsevne, stabilitet og andre relevante jobrelaterede forhold som fx fysik og servicemindedhed.
Ovenstående er ikke en udtømmende oplistning af relevante kriterier.
Anciennitet og sociale beskyttelseshensyn skal indgå i den samlede vurdering, men skal ikke tillægges afgørende vægt frem for andre nødvendige hensyn, jf. faglig voldgiftskendelse af 8. december 2004 også omtalt i afsnit 1.2.5. i Statens arbejdsretlige domme og kendelser for 2004. Her udtalte det udvidede formandskab, at anciennitet og sociale beskyttelseshensyn skal indgå i den samlede vurdering - men samtidig fastslog, at der ikke gælder en generel regel om, at hensynet til ansatte med lang anciennitet skal tillægges afgørende vægt frem for andre nødvendige hensyn. Arbejdsgiveren har således en ret vid adgang til at skønne over, med hvilken vægt de enkelte hensyn skal indgå.
Om proceduren og vurderingen af de ansatte, se Bilag 31.10.3.
I faglig voldgift af 11. marts 2013 (FV 2012.0138) fandt opmanden, at afskedigelserne af to ansatte, der efter på forhånd fastlagte kriterier blev udvalgt til at blive afskediget, alene fordi deres stillinger skulle nedlægges, og fordi der ikke var ledige sammenlignelige stillinger, som de kunne genplaceres i, var rimeligt begrundede i arbejdsgiverens forhold.
Såfremt der er ledige stillinger på afskedigelsestidspunktet følger det af proportionalitetsprincippet, at arbejdsgiver skal vurdere, om der er mulighed for omplacering af medarbejderne, som påtænkes afskediget, til ledige stillinger, som medarbejderen objektivt set er egnet til at kunne varetage. Arbejdsgiver skal foretage en konkret og individuel vurdering af, om medarbejderne er egnet til at kunne varetage den ledige stilling, jf. faglig voldgift af 2. februar 2023 (FV 2022-516) og faglig voldgift af 23. februar 2023 (FV 2022-1055). Medarbejder- og Kompetencestyrelsen anbefaler, at arbejdsgiver foretager en grundig vurdering og sikrer dokumentation for vurderingen af muligheden for at omplacere medarbejderen.