11.1. Indledning

De nye lønsystemer, som gradvist er blevet indført i staten siden 1997, giver mulighed for en større lokal løndannelse, således at lønnen i højere grad kan tilpasses den enkelte medarbejder, og at lønstrukturen kan tilpasses den enkelte arbejdsplads. Det er blevet muligt at anvende lønnen og løndannelsen målrettet som et aktivt ledelsesinstrument til at understøtte institutionens mål og værdier i sammenhæng med den lokale personalepolitik. Der er desuden skabt bedre muligheder for at anvende lønnen til at understøtte kompetenceudvikling, kvalitetsudvikling og resultatorientering på arbejdspladsen.

Med mulighederne for at anvende lønnen mere aktivt følger også et ansvar for, at den lokale løndannelse får de ønskede positive effekter. De lokale arbejdsgivere skal sikre en god proces, både i forhold til arbejdspladsen som helhed og i forhold til den enkelte medarbejder, samt sikre, at lønmidlerne anvendes målrettet.

Hensigten med de nye lønsystemer er at skabe grundlag for en mere fleksibel løndannelse og en differentieret og individualiseret anvendelse af lønnen. Det er ikke hensigten, at de nye lønsystemer skal føre til en ændring af den samlede lønsum - lønsummen anvendes blot på en anden og mere prioriteret måde.

Skatteministeriet (nu Finansministeriet) og centralorganisationerne har indgået en rammeaftale om nye lønsystemer, jf. Skm. cirk. 28/02 2022 om rammeaftale om nye lønsystemer (rammeaftalen om nye lønsystemer). Rammeaftalen fastlægger principperne for de nye lønsystemer.

For overenskomstansatte aftales de konkrete regler vedrørende nye lønsystemer i de enkelte organisationsaftaler eller overenskomster og for tjenestemænd i særlige aftaler om nyt lønsystem. Reglerne for de enkelte personalegrupper er fastsat i disse aftaler, herunder basislønnen, henholdsvis lønintervallet, eventuelle centrale tillæg, regler om ydelse af tillæg og regler om overgang til de nye lønsystemer mv.

Som bilag 1 til rammeaftalen om nye lønsystemer er der optaget en fælleserklæring, som udtrykker Skatteministeriets (nu Finansministeriets) og CFU's opfattelse af, hvordan de nye lønsystemer skal anvendes på statens arbejdspladser.

For ansatte omfattet af akademikeroverenskomsten er der aftalt et selvstændigt regelsæt, jf. overenskomstens bilag 8 Forhandlingssystemet (Nyt lønsystem). Disse ansatte er således ikke omfattet af rammeaftalen om nye lønsystemer mellem Skatteministeriet (nu Finansministeriet og centralorganisationerne.

Rammeaftalen gælder heller ikke for ansatte, der er omfattet af cheflønsaftalen eller rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten.


Kapitlet omhandler følgende emner:

• Afsnit 11.2. - De grundlæggende elementer i de nye lønsystemer
• Afsnit 11.3. - Basislønsystemet
• Afsnit 11.4. - Intervallønsystemet
• Afsnit 11.5. - Generelle regler om regulering, pension, aftaleindgåelse, opsigelse mv.
• Afsnit 11.6. - Regler for overgang til de nye lønsystemer
• Afsnit 11.7. - Lokale forhandlinger
• Afsnit 11.8. - Den lokale proces

Afsnit 11.9. - Lønstatistik og lønstyring