12.2.2. Klassificering

12.2.2.1. Lønramme

En række tjenestemandsstillinger er klassificeret i én bestemt lønramme, og tjenestemanden gennemløber normalt lønrammen således, at den pågældende begynder på første løntrin og for hver to års ansættelse (lønanciennitet) oprykkes til næste løntrin til og med sluttrinnet i lønrammen.

For konkrete stillinger eller grupper af stillinger kan der dog være fastsat afvigende lønforløb, fx

  • automatisk oprykning til en højere lønramme efter to år på sluttrin i en lavere lønramme
  • begyndelsesløn på et højere løntrin end det første løntrin i lønrammen
  • oprykning til næste løntrin efter et eller tre år på løntrinnet
  • overspringelse af et eller flere løntrin i lønrammen.

12.2.2.2. Klassificeringstillæg

Ud over den løn, der er fastsat for den enkelte lønramme/skalatrin, kan der til nogle stillinger være knyttet særlige tillæg (klassificeringstillæg).

Mulighederne for at yde tillæg af lokallønspuljerne beskrives i afsnit 12.3.2.4., og mulighederne for at yde tillæg af cheflønspuljerne i PAV kap. 13.

12.2.2.3. Stedtillægsområder

På skalatrinene 1-41 er lønnen geografisk differentieret efter, hvilken kommune tjenestestedet er placeret i. Kommunerne er inddelt i seks stedtillægsområder. Fordelingen af kommunerne på stedtillægsområder fremgår af bilag 1 b til Fmst. cirk. 10/01 2023 om aftale om justering af tjenestemandslønninger mv. fra 1. april 2021 (lønjusteringsaftalen).

En tjenestemand hører under det stedtillægsområde, hvor pågældende har fast tjenestested. Har tjenestemanden ikke et fast tjenestested, er det bopælskommunen, der er afgørende for, hvilket stedtillægsområde tjenestemanden hører under. Hvis en tjenestemand har to eller flere tjenestesteder, der ikke ligger i samme stedtillægsområde, fastsættes lønnen efter kommunen med den højeste stedtillægssats.

Hvis en tjenestemand forflyttes til et andet stedtillægsområde, ændres satsen med virkning fra flyttetidspunktet.

Hvis en institution flytter til et lavere stedtillægsområde, kan institutionens ledelse og de stedlige tillidsrepræsentanter indgå aftale om ydelse af et midlertidigt udligningstillæg, jf. lønjusteringsaftalen.

Udligningstillægget ydes som et personligt tillæg, der udgør forskellen mellem skalalønnen i det hidtidige stedtillægsområde og skalalønnen i det nye stedtillægsområde på tidspunktet, hvor institutionen flyttes.

Da det er hensigten, at den ansatte efter en overgangsperiode skal have den løn, der svarer til det lavere stedtillægsområde, aftrappes udligningstillægget med enhver fremtidig lønstigning.

Bestemmelsen i lønjusteringsaftalen om udligningstillæg gælder for tjenestemænd samt - via et protokollat til lønjusteringsaftalen - tillige for tjenestemandslignende ansatte og for overenskomstansatte, der aflønnes efter tjenestemændenes skalatrinsordning, og som er omfattet af en overenskomst indgået mellem Finansministeriet og OAO-S, CO10 eller LC. Tilsvarende gælder for overenskomster, der er indgået efter bemyndigelse fra ovennævnte parter.

I forbindelse med regeringens udspil "Bedre balance" og den heraf følgende flytning af en række statslige institutioner har Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen (nu Medarbejder- og Kompetencestyrelsen) og centralorganisationerne indgået en aftale om udligningstillæg, jf. Fmst. cirk. 13/1 2016 om aftale om udligningstillæg i forbindelse med den tidligere regeringens udspil "Bedre balance". Aftalen indebærer, at ansatte, hvis løn inden for samme overenskomst, organisations- eller lønaftale er geografisk bestemt, og som ved institutionens hele eller delvise flytning til et sted, hvor den geografisk bestemte løn er lavere end lønnen inden flytningen, ydes et tillæg til udligning af forskellen. Udligningstillægget aftrappes med enhver fremtidig lønstigning jf. Fmst. cirk. 22/12 2017 om udligningstillæg i forbindelse med geografisk flytning af institutioner.

12.2.2.4. Pensionsgivende løn

Den pensionsgivende løn fastsættes i henhold til § 5 i Lbekg. 510 18/05 2017 om tjenestemandspension (tjenestemandspensionsloven) af finansministeren efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet, se mere herom i PAV kap. 34.

12.2.2.5. Tillæg med særlig begrundelse

Den løn, der er fastsat for en stilling (lønramme/skalatrin + eventuelt klassificeringstillæg), udgør lønnen ved fuldtidsbeskæftigelse - uden hensyntagen til de omstændigheder, hvorunder arbejdet udføres.

Herudover findes en række tillæg, der ydes for særlige arbejdsmæssige forpligtelser. Der kan fx være tale om tillæg for overarbejde, rådighedstjeneste samt tillæg for ubekvem arbejdstid (natpenge mv.), jf. PAV kap. 19. Til visse stillinger i lønramme 38-42+ ydes der efter konkret aftale mellem Finansministeriet og den relevante centralorganisation et såkaldt topcheftillæg, jf. PAV kap. 13.